Undgå kancellisprog

Det er desværre stadig en relativt udbredt tankegang – især blandt offentlige myndigheder og hos studerende – at hvis noget er vigtigt, så skal det beskrives kompliceret.

Der skal bruges gammeldags ord, masser af tungt fagsprog – og simple budskaber skal præsenteres kompliceret.

15 ord er at foretrække, selv når fem er tilstrækkeligt.

Denne tankegang er udtryk for hang til kancellisprog og kancellistil. Og i dette indlæg vil vi slå et slag for, at denne tilgang til det danske sprog bør minimeres – hvis ikke udryddes. Også når kommunikationen er formel og kommer fra myndigheder, der har masser af autoritet bag sig.

Hvad er kancellisprog, og hvor stammer udtrykket fra?

Kancellisprog stammer fra ordet kancelli, som var det, man kaldte myndigheders skrivekontorer i gamle dag. En kancellist var dermed en embedsmand, der havde ansvaret for at udstede officielle dokumenter. En kancellist bliver i dag også omtalt – med et stærkt negativt ladet ord – som en skrankepave.

Disse kancellister udviklede hurtigt en karakteristisk skrivestil: Kompliceret, kringlet og akademisk. Kancellisproget er kendetegnet ved følgende konkrete træk:

Det er syntetisk. Det vil sige, at den centrale information i sætningen placeres bagerst, typisk med en masse foranstillede ledsætninger, der resulterer i lange og indviklede sætninger. Dette syntaktiske træk giver sætningerne det, man kalder forvægt.

Formen er passiv. Man undlader at skrive ”jeg”, og man slører den aktive part i passivvendte sætninger: ”Det bestrides, at det er grundlovsstridigt”. Hvem bestrider det, må læseren spørge sig selv. Læs mere om aktivt og passivt sprog her.

Brugen af verbalsubstantiver. Verbalsubstantiver er sproglige sammentrækninger, hvor et verbum og den handling, verbet udtrykker, substantiveres. Det gælder fx et ord som ”eftermontering”, der er et substantiv, men jo egentlig udtrykker en handling – nogen eftermonterer noget. Verbalsubstantiver gør sproget tungt og kunstigt.

Denne stil med syntetisk sprog, passivvendte verber og verbalsubstantiver fik navnet kancellistil, og sproget blev kaldt kancellisprog.

Kancellisprog havde tidligere en relativ neutral klang, men i dag er det forbundet med bureaukrati og med budskaber, der er pakket ind i et upersonligt og kunstigt sprog.

Eksempel på kancellisprog

Kancellisprog huserer alle vegne, men særligt i det offentliges skrivelser af juridisk eller administrativ karakter er der en lang tradition for at udtrykke sig så kompliceret som muligt – også i kommunikationen til borgerne.

Eksempel på kancellisprog fra en offentlig myndighed:

I anledning af Deres skrivelse af 11. juni 2017, hvori der er fremsat indsigelser vedr. den fremsendte kt.indstilling af 29. maj 2017 vedr. ovennævnte sag, ligesom det er anført, at der fortsat begæres retsmøde, skal man herved meddele, at De i h.t. sfl § 44, stk. 3, jf. stk. 1 (lovbktg. 907 af 28/8 2006) ikke har krav på retsmøde, hvorfor sagen i overensstemmelse med det i kt.indstillingen anførte fremmes til afgørelse ved skriftlig votering i overensstemmelse med bestemmelserne i § 13, stk. 1.

Eksempel på kancellisprog in akademisk opgave:

Med denne tankegang mentes, at man målte utilstrækkeligt på organisationers formåen og derved ikke kunne redegøre tilstrækkeligt for, om strategierne gavnede de interne strukturer.

Meningen er i begge eksempler uklar, fordi den pakkes ind i et syntetisk og kunstigt sprog. Sidstnævnte eksempel kunne man jo lige så godt formulere mere ligefremt:

Teorien handler om, at målinger i organisationer skal være mere præcise, før man kan se, hvad der reelt virker.

Akademisk skrivning handler ikke om at gøre sproget kompliceret, snarere tværtimod. Det handler om at gøre sproget entydigt, klart og præcist.

Derfor er kancellisprog problematisk

Modtagere af officielle dokumenter er helt almindelige borgere. Det er dig, mig og vores naboer. Vi skal kunne forstå, hvad der bliver kommunikeret til os. Og det skal helst ikke tage os længere tid end nødvendigt.

Vi har et liv at vende tilbage til. Andre ting at bruge tid på. Hovedparten af os nyder ikke ligefrem den tid, vi bruger på kommunikation fra offentlige instanser.

Derudover er kommunikation fra officielle myndigheder ofte vigtig. Det kan være en afgørelse på en sag, vi har været involveret i. Det kan være tilbagemelding på en vigtig ansøgning – f.eks. om offentlig forsørgelse, en byggetilladelse eller en opholdstilladelse.

Hvis der på grund af sproget er reel tvivl om afgørelsen og budskabet i dokumentet, er det en stor udfordring for den enkelte borger.

Det giver ekstra lange sagsbehandlinger – og dermed store omkostninger. 

Kancellisprogets indtog i akademikerkredse

Da jeg selv læste på universitetet, var der en indforstået holdning om, at vi skulle anvende et lidt mere ”avanceret” sprog i vores opgaver, end vi normalt gør. Flere fagord, længere sætninger, højere lixtal.

Hvorfor havde vi alle den tilbøjelighed?

Sandsynligvis fordi hovedparten af vores akademiske kilder var skrevet i et lignende sprog.

Kringlede budskaber og avancerede pointer. Tekster, der tydeligvis var skrevet af en meget vidende forfatter, der først og fremmest havde sig selv, ikke sin målgruppe i fokus.

Hos Opgavekorrektur anbefaler vi studerende, at man gør sig umage med ikke at komplicere den faglige formidling i et syntetisk og kunstigt sprog. Det bliver opgaven sjældent bedre af, og det er faktisk sådan, at et forsøg på at lyde akademisk ofte resulterer i meningsløse udsagn. Derfor er det bedre at skrive i et sprog, man som skribent kan styre.

Dette betyder ikke, at man som studerende skal udtrykke sig i et hverdagssprog. Din læser er en fagperson, og for en fagperson er et fagsprog det mest præcise og klare sprog.

Derfor skal du naturligvis bruge dit fags sprog, men du skal ikke være bange for at skrive i korte og ligefremme sætninger. Og du skal ikke være bange for at skrive ”jeg”, hvis du fx skal forklare, hvordan du har undersøgt noget i din opgave. Hvorfor skrive ”Det er blevet undersøgt, hvordan…”, når det er dig, der er forskeren. Så er det da meget bedre at skrive: ”Jeg har undersøgt, hvordan…”

Og du skal ikke være bange for at skrive aktivt, tværtimod. Aktivt sprog er altid at foretrække, også i akademiske opgaver.

Du fremstår ikke mindre seriøs og faglig, bare fordi du formulerer dig i et enkelt og forståeligt sprog.

Hvordan undgår du kancellisprog?

Det er svært at undgå kancellisprog, hvis man ikke forstår, hvem man kommunikerer til.

Derfor bør du starte med at lære din målgruppe at kende, før du begynder arbejdet på dine dokumenter.

At undgå kancellisprog betyder ikke, at man f.eks. aldrig må skrive lange sætninger. Det betyder heller ikke, at man ikke må bruge fagord.

Det betyder derimod, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at lette modtagerens forståelse.

Derfor bør man altid overveje, om modtageren f.eks. kender det fagord, man bruger. Hvis man er i tvivl, er det bedre at bruge et almenkendt ord – eller at forklare fagordet.

Hvis din sætning er så kringlet, at du selv har svært ved at finde rundt i den, kan du slette nogle kommaer og sætte nogle punktummer i stedet. Derudover bør du bygge langt størstedelen af dine sætninger op med aktive udsagnsord.

Og så bør du helt grundlæggende tænke over, om din modtager har en et godt udgangspunkt for at forstå dine budskaber. Især hvis emnet er tungt og vigtigt.