Startkomma
Der hersker en del tvivl om, hvad startkommaet er. Det er blevet sådan et begreb, som alle har hørt om, men som ingen rigtigt aner, hvad betyder.
Hvad er startkomma?
Startkomma er det komma, man sætter foran ledsætninger. Når startkommaet har fået sit eget navn, skyldes det, at det blev valgfrit at sætte i 2004. Dansk Sprognævn, der står fadder til den nye regel om valgfrit startkomma, anbefaler, at man ikke sætter startkomma. Du kan evt. se en række eksempler på de samme sætninger med og uden startkomma her.
Hos Opgavekorrektur anbefaler vi at bruge startkomma. Langt de fleste bruger startkomma, så det gør vi også. Og skal vi være ærlige: Vi synes, at tekster uden startkomma er skide irriterende at læse. Startkommaet hjælper læseren med at strukturere og hierarkisere informationerne i en sætning, og det gør teksten lettere at læse.
Det er helt op til dig, om du ønsker at sætte startkomma eller ej, men uanset hvad du vælger, skal du gøre det konsekvent i din tekst.
Når man sætter startkomma, følger man reglerne for det traditionelle komma. En forudsætning for at bruge startkomma er, at man kan skelne ledsætninger fra hovedsætninger.
Kommahaj eller kommatorsk?
Tjek dine kommaskills her.
Hvad er en sætning?
En sætning er et udsagn, der har et finit verbal og – i langt de fleste tilfælde – et grundled. Et finit verbal er alle de udsagnsord, man kan sætte "jeg" foran: kører, spiser, analyserer, tænker, får og så videre.
Derfor er følgende rækker af ord sætninger:
- Han kører hjem.
- Vi spiser aftensmad sent.
- De analyserer teksten i timen.
- Hun tænkte tilbage på sin barndom.
- Vi fik øje på en båd.
Kernen i en sætning er altså det finitte verbal.
Sætningerne i punktopstillingen er såkaldte hovedsætninger. De kan nemlig – som man ser – stå alene. De giver mening i sig selv.
Hvad er en ledsætning?
En ledsætning er en sætning, der udgør et led i en anden sætning. Du kender begrebet led fra ord som "grundled", "udsagnsled" og "genstandsled".
En ledsætning er altså en underordnet sætning, der ikke kan stå alene. I det følgende er ledsætningerne markeret med fed:
- Han kører hjem, når han bliver træt.
- Vi spiser aftensmad sent, hvis mødet trækker ud.
- De analyserede teksten i timen, så de slap for det derhjemme.
- Hun tænkte tilbage på sin barndom, den dag hun besøgte sommerhuset.
- Vi fik øje på en båd, som lå for svaj et par hundrede meter ude på fjorden.
Hvert udsagn herover udgør en helsætning, der består af en hovedsætning og en ledsætning efter kommaet. Man kan altid kende en ledsætning på, at ordet "ikke", hvis man indsætter det i sætningen, placeres foran det finitte verbal.
Når man prøver at sætte "ikke" ind i en helsætning for at spotte ledsætningen, kalder man det for ikke-prøven.
- Han kører hjem, når han (ikke) bliver træt.
- Vi spiser aftensmad sent, hvis mødet (ikke) trækker ud.
Her er det finitte verbal markeret med rød, og som det fremgår, skal "ikke" placeres foran det finitte verbal. Derfor er der tale om ledsætninger. Der skal altid være komma foran en ledsætning.
Det komma kalder man for startkomma.
Markører for startkomma
Hvis du synes, at ikke-prøven er lidt kryptisk, kan du i stedet lede efter ord, der typisk indleder ledsætninger. De ord kaldes for, hold fast: ledsætningsindledere.
Det er ord som fx
- "at" (når der ikke står et udsagnsord efter at)
- hv-ord
- "som" og "der" (når de kan erstatte hinanden)
- Underordningsbindeord, fx "efter", "når", "imens", "fordi", "inden", "såfremt" med videre.
Der skal næsten altid startkomma foran de ord:
- Det skal understreges, at rygning på skolens område er strengt forbudt.
- Man skal vide, hvordan man gør.
- Drengen, som nåede først over dammen, vandt en biografbillet.
- Udledning af CO2 fører til global opvarmning, fordi CO2 fungerer som glasset i et drivhus.
Så hvis du ikke er så god til finitte verbaler, ledsætninger og ikke-prøven, kan du prøve at spotte tekstens ledsætningsindledere. Dem skal du næsten altid sætte komma foran.
Er der så også noget, der hedder slutkomma?
Ja, faktisk kalder man det komma, der placeres bag ved en ledsætning, for slutkomma. Når man sætter komma omkring ledsætninger, altså både før og efter ledsætninger, sætter man komma på en måde, der svarer til reglerne for det traditionelle komma.
Hvis du gerne vil lære at sætte komma, er der en række enkle tommelfingerregler, som er gode at have ved hånden! Hvis du lærer dem, kan du skrive tekster uden kommafejl – ja, altså sådan cirka. Enkelte kommafejl undgår man ikke, med mindre man er verdensmester i kommatering.
Læs om 8 lette kommaregler her. Prøv også vores kommatest.
Eller skriv til Opgavekorrektur, hvis du vil have en ekspert til at tjekke din tekst for kommafejl og andre sprogfejl.
Tak fordi du læste med.
Nogen og nogle lyder helt ens, når man taler. Men rent faktisk er det to ord, der staves forskelligt. Og der er mange, der forveksler ordene, når de skriver.
Adverbier (biord) er en klasse af ord, der defineres negativt. Adverbier er alle de ord, der ikke tilhører en anden ordklasse. Man har – i mangel på et forgrenet ordklassesystem – samlet en række mere ubestemmelige ord i sin egen ordklasse: adverbier.
Nutids-r (alias præsens-r). Hvad er nutids-r? Det er først og fremmest en af de absolut største syndere, når det kommer til stavefejl på dansk.
Uden at vide det med sikkerhed tør jeg godt at sige, at det er et mindretal, der rammer plet med nutids-r hver gang.
Det er desværre stadig en relativt udbredt tankegang – især blandt offentlige myndigheder og hos studerende – at hvis noget er vigtigt, så skal det beskrives kompliceret.
Du står nu overfor at skrive speciale, og det kan virke uoverskueligt. For hvordan i alverden skal du komme i mål med 70 sider, når du fra start har lige præcis 0?
Der hersker en del tvivl om, hvad startkommaet er. Det er blevet sådan et begreb, som alle har hørt om, men som ingen rigtigt aner, hvad betyder.
Hans og sin er ejestedord, eller personlige pronominer, der udtrykker et ejerskab i sætningen. Desværre er der mange, der får ejerskabet placeret forkert, når de bruger hans ...
Det smarte svar er: Det gør man ikke.
Bag idéen om den gode SEO-tekst ligger en tro på, at man ved at gøre brug af forskellige skriveteknikker kan optimere sin tekst mod søgemaskiner ...
Angående: https://www.opgavekorrektur.dk/startkomma/
“Når startkommaet har fået sit eget navn, er det fordi, det blev valgfrit at sætte i 2004.”
Der skal være komma før “fordi” – ikke efter.
Hej Tommy
Tak for tippet. Du har helt ret.
/Jan
.