Skriv en god opgave på engelsk – do’s and don’ts

2. Undgå upræcise og overflødige ord/fraser

På engelsk findes en række af ord, som kan betragtes som overflødige eller sågar forbudte i akademiske kontekster, fx når man skriver en bacheloropgave, et speciale eller en ph.d.-afhandling. Det gælder fx for adjektivet very, der bør undgås, fordi det er upræcist.

Don’t: The participants in the study were found to be very motivated.

Do: The participants in the study were found to have high levels of motivation. 67% answered that they felt ‘eager’ to come to work in the morning, and 83% answered that their performance was highly influenced by the ‘Employee of the Month’ programme, which rewards the winner with £1,000.

 Herunder ses eksempler på ord og fraser, der bør undgås i akademiske tekster.

Ud over disse ‘no-go’-ord og fraser skal man være opmærksom på overflødige kombinationer af ord, der lyder ”akademiske”, men som med fordel kan trækkes sammen til et ord: future plans, collaborate together, unexpected surprise og mange andre! Det er såkaldte pleonasmer, altså en frase bestående af to ord, hvor det ene er helt og aldeles overflødigt.

Man bør altid have som mål for sin akademiske skrivning på engelsk, at man fatter sig i korthed. Så skær alt det overflødige fra – det gør kun sproget meget mere præcist.

3. Hold (de fleste) sætninger korte

På dansk er det helt naturligt, at man formulerer sig i relativt komplekse sætninger, når man bedriver akademisk skrivning.

Der er en tendens til, at man overfører de komplekse sætninger til akademisk engelsk. Og det er et problem, for på engelsk formulerer man sig mere kortfattet end på dansk.

En tommelfingerregel, som mange lærer i den engelske skole, lyder: One idea per sentence! Det kan oversættes til en mening pr. sætning.

Man lærer det grundskolen i engelsktalende lande, og det er et skriveprincip, man viderefører helt op til det højeste akademiske niveau.

Der er selvfølgelig undtagelser, og nogle gange giver det også god mening at koble to meninger i den samme sætning. Men generelt sætter man flere punktummer på engelsk, end man gør i en akademisk opgave, skrevet på dansk.

Sammenlign de to sætningskomplekser nedenfor:

Don’t:

It has been reported that enthusiastic teachers increase the levels of students’ motivation (Grøn, 2005), and this is demonstrated in a study by Lee (2006), where the mean positive score – out of 40 – was six points higher for students with enthusiastic teachers, but on the other hand, enthusiastic teachers can be demotivating: as Khan (2012) explains, they can be overly excited and keen, which might lead to students who struggle with the subject feeling less confident.

Dette sætningskompleks er kompliceret syntaktisk set. Det kunne sagtens være noget, der er skrevet af en dansk studerende, fordi vi på dansk har tradition for lange og komplicerede sætningsstrukturer i akademiske kontekster.

Men på akademisk engelsk ville man bryde hele sætningskomplekset op i flere selvstændige sætninger, adskilt af punktum:

Do:

It has been reported that enthusiastic teachers increase the levels of students’ motivation (Grøn, 2005). This is demonstrated in a study by Lee (2006), where the mean positive score – out of 40 – was six points higher for students with enthusiastic teachers. However, enthusiastic teachers can also be demotivating. As Khan (2012) explains, their excitement and passion for the subject can cause them to teach more difficult topics. This might lead to students who struggle with the subject feeling less confident.

Artiklen fortsætter under grafikken.