Fejl i sammensætninger (sammensatte ord)
1. Særskrivning
Ordet ’særskrivning’ betegner det fænomen, at man skriver en sammensætning eller et sammensat ord (dvs. én syntaktisk enhed, ét ord) i flere ord. Et eksempel på særskrivning er udtrykket ’computer ekspert’, som jo skal skrives i ét ord: ’computerekspert’.
Særskrivning kommer ofte til udtryk i egennavne – f.eks. DR Byen og Ældre Sagen – hvor der er tale om et stilistisk valg (det sprogligt korrekte ville være DR-byen og Ældresagen). Derudover optræder særskrivning hyppigt i forbindelse med sammensatte ord, der indeholder akronymer (initialforkortelser), egennavne, tal og fremmedord, hvor det kan være svært at gennemskue, om man har med en syntaktisk enhed at gøre eller ej.
Særligt i studieopgaver er særskrivning et udbredt problem, fordi opgaverne typisk indeholder mange sådanne sammensætninger, hvor det kan være svært at vudere, om der er tale om en syntaktisk enhed eller flere ord. Og vurderer man, at der er tale om en enhed, og ordet derfor udgør ét ord, vil man ofte være tilbøjelig til at dele ordet op for at undgå lange ord som eksempelvis 'reader responseteorien'.
Stort set alle særskrivningsproblemer kan dog løses ved at indsætte en bindestreg i udtrykkene, så den syntaktiske enhed bevares og læsevenligheden består: 'reader response-teorien'.
2. Hvad er en sammensætning?
En sammensætning (eller sammensat ord) er, ifølge ordbogen, et ”ord, der er dannet af to eller flere selvstændige ord”, f.eks. ’computerekspert’ af ordene ’computer’ og ’ekspert’. Det er dog en smule misvisende udelukkende at tale om ”ord” i denne sammenhæng, da en sammensætning også kan bestå af f.eks. et tal og et ord. Derfor er det nemmere og mere korrekt at sige, at en sammensætning består af to led. De to led kan være to ord, et tal og et ord, en forkortelse og et ord osv.
Sammensætninger skrives med eller uden bindestreg: typisk uden bindestreg, hvis sammensætningen består af to substantiver (computerekspert), et adjektiv og et substantiv (hurtigløber) eller et verbum og et substantiv (købekraft), og typisk med bindestreg, hvis sammensætningen indeholder en forkortelse, akronym, tal, egennavn eller fremmedord. Et eksempel er IT-problemer, hvor IT er en forkortelse af ’informationsteknologi’.
3. Særskrivning med akronymer, tal, egennavne og fremmedord
Almindelige sammensætninger (med substantiver, adjektiver og verber) volder sjældent de store problemer, men det gør til gengæld sammensætninger med akronymer, tal, egennavne og fremmedord (især engelske ord). Her er det ofte vanskeligere at gennemskue, at de to led egentlig udgør en syntaktisk enhed, som skal forbindes med en bindestreg:
a) Akronymer: NATO medlemslande → NATO-medlemslande
b) Tal: Regeringens 2020 plan → Regeringens 2020-plan
c) Egennavne: Sigmund Freud afhandlingen → Sigmund Freud-afhandlingen
d) Fremmedord: Mindfulness meditation → mindfulness-meditation
I studieopgaver er det især sammenskrivninger med fremmedord, der volder problemer. Meget af litteraturen er engelsk, og mange fagterminologier består af engelske ord og begreber. Derfor skal man være særlig opmærksom, når man bruger begreberne i en dansk tekst – især hvis de kombineres med danske ord eller indgår i sammensætninger med danske ord:
reader-response teorien → reader-response-teorien
transfer pricing dokumentation → transfer pricing-dokumentation
machine learning baserede moduler → machine learning-baserede moduler
4. Særskrivning med én eller to bindestreger?
Når det første led i en sammensætning består af to ord, kan man være i tvivl om, hvorvidt der skal være bindestreg imellem dem eller ej. Af ovenstående eksempler fremgår det, at det hedder ’reader-response-teorien' (med bindestreg mellem ’reader’ og ’response’) og ’machine learning-baserede’ (uden bindestreg mellem ’machine’ og ’learning’). Hvordan kan man vide, hvornår der skal være bindestreg imellem ordene i første led?
Svaret er ganske enkelt: Hvis det oprindelige (fremmedsproglige) udtryk har en bindestreg imellem ordene, skal der være bindestreg. Hvis udtrykket ikke har en bindestreg imellem ordene, skal der ikke være bindestreg. På engelsk skriver man ’reader-response theory’, og denne bindestreg bevares i en dansk sammensætning: ’reader-response-teori’. Men man skriver ikke ’machine-learning’ med bindestreg på engelsk; det hedder ’machine learning’, og derfor skal der ikke være en bindestreg imellem de to ord i det første led af sammensætningen ’machine learning-baserede’.
5. Lange sammensætninger
En sammensætning kan blive så lang, at den næsten bliver ulæselig. Et vanskeligt tilfælde, som jeg selv er stødt på under mit virke som akademisk korrekturlæser hos Opgavekorrektur, er:
Disney prinsesse marketing franchise
Hvordan skriver man lige det? Disney-prinsessemarketingfranchise? Nu er ’marketing franchise’ jo et engelsk udtryk (selv om både ’marketing’ og ’franchise’ er at finde i den danske retskrivningsordbog), så det giver ikke rigtig mening at sætte ’marketing franchise’ efter ’Disney-prinsesse’ og skrive ‘Disney-prinsessemarketingfranchise’ (hvilket også er ulæseligt). Her er det bedre at kappe sammensætningen over i to og skrive ’marketing franchise for Disney-prinsessen’.
Alternativt kan man droppe ’marketing’ (som egentlig er overflødigt her) og skrive ’Disney-prinsessefranchise’, selv om det også er bedre og mere læsevenligt at kappe denne sammensætning over i to og skrive ’franchise for Disney-prinsessen’. Det er altid fornuftigt at overveje denne slags sammensætninger nøje, så man undgår lange eller snørklede ord.
6. Særskrivning med indskudte parenteser
Et særligt, men også udbredt problem, er sammensætninger med indlejrede parenteser. De optræder hyppigt i forbindelse med engelske betegnelser, der forkortes med akronymer; et godt eksempel er ’Advance Care Planning (ACP) samtaler’.
I sådanne sammensætninger er man nødt til at sætte parentesen til sidst, efter sammensætningens 2. led; den kan ikke stå imellem sammensætningens 1. og 2. led, for så står den i vejen for bindestregen. Skriv derfor i stedet: ’Advance Care Planning-samtaler (ACP-).
Læs mere om typiske fejl:
Brug af passiver
Skal ordet staves i ét eller to ord?
Akademisk sparring
Vi tilbyder akademisk sparring, når du skal skrive en længere opgave. Vi hjælper dig med det, du har brug for, og giver konkret feedback på, hvordan du kan forbedre din opgave.
Korrektur af speciale
Sproget indgår i bedømmelsen. Derfor er et godt sprog i specialet vigtigt. Opgavekorrekturs korrekturlæsere er professionelle sprogfolk med lang erfaring i akademisk korrektur.
Korrektur af BA-opgave
Bachelor-opgaven er den første store akademiske opgave, man skal skrive. Kom godt i gang med et fejlfrit og flydende opgavesprog. Få udført professionel akademisk korrekturlæsning.
Korrektur af ph.d.
Korrektur af en ph.d.-afhandling kræver en korrekturlæser med stor akademisk erfaring. Det får man hos Opgavekorrektur. Vi er eksperter i akademisk korrektur.
Transskribering
Interviews udgør den kvalitative empiri i mange akademiske opgaver.
Vi transskriberer dine lyddata hurtigt, datasikkert og billigt.
Akademisk skrivning
Tips, tricks og guides om akademisk skrivning. Læs om problemformulering, diskussion, referenceteknik og meget andet.
Abstract
Abstractet er et uomgængeligt element i enhver akademisk opgave. Er du i tvivl?
Her er 5 tips til, hvordan man skriver et godt abstract.
Problemformulering
Problemformuleringen er et styringsredskab for hele den akademiske opgave. Læs mere om den gode problemformulering her.
Skrive på engelsk
Skal du skrive en akademisk opgave på engelsk? Vi har skrevet en række artikler om do's and don'ts.
Tjek vores engelske univers ud her.
Diskussion
Et obligatorisk element i alle opgaver er diskussionen af andre forskeres viden og teorier. Lær, hvordan man skriver en god diskussion.
Akademisk sprog
Akademisk sprog er klart, præcist og entydigt. Det er ikke tungt og komplekst. Læs om, hvad man skal ... og hvad man skal undgå.
Indledning
Dine bedømmere danner sig et indtryk af opgavens faglige niveau, allerede når de læser indledningen.
Sådan skriver man en indledning!
APA
APA's referencesystem er udbredt på danske uddannelsesinstitutioner. Det er også det system, vi henholder os til hos Opgavekorrektur.
Kildehenvisning
Det er afgørende at dokumentere sin opgave. Se, hvordan man kildehenviser til forskellige kildetyper fra websitet til antologien med 6 forfattere.
Litteraturliste
Men en litteraturlisten kan andre genfinde de kilder, der bruges i en opgave. Lær at opstille en litteraturliste korrekt jævnfør APA-standarden.
Citering
Det er vigtigt at følge en akademisk norm, når man citerer en kilde, og være konsevent i brugen. Lær alt at citere i akademiske opgaver her.
APA FAQ
Hvad betyder DOI? Hvordan henviser man til et website uden forfatter? Skal man bruge "ibid"? Hvordan laver man en henvisning med flere kilder?
Kommaregler
Kommareglerne er mange, og de volder et tilsvarende antal problemer. Reducér antallet af kommafejl ved at følge nogle enkle regler.
Kommatests
Det siges, at antallet af personer, der kan sætte komma 100 % korrekt, kan tælles på én hånd.
Tjek dine kommaskills i testene her.
Typiske fejl
Hos Opgavekorrektur retter vi tusindvis af sider år efter år. Vi ved derfor, hvor skoen trykker.
Læs om de fejl, vi retter flest af.
Punktopstillinger
Hvordan er det lige, man skriver en punktopstilling? Skal punkterne skrives med stort begyndelsesbogstav? Skal man sætte komma?
Empiri
Empirien i en akademisk opgave er alt det, man analyserer, og som danner grundlag for nye erkendelser.
Teori
Teori i en akademisk opgave bruges oftest til at gøre empirien 'forståelig'. Det er en grundantagelse eller en særlig vinkel, man analyserer empirien ud fra.
I en konklusion skal man konkludere! Det betyder, at man i konklusionen skal komme med et sammenfattende svar på sin problemformulering.
En redegørelse er en kortfattet, præcis og saglig gengivelse af det væsentlige i en sag, en tekst, en problemstilling, en teori, en periode m.v.