Sproglige fejl

Fejl i sammensætninger (sammensatte ord)

1. Særskrivning

Ordet ’særskrivning’ betegner det fænomen, at man skriver en sammensætning eller et sammensat ord (dvs. én syntaktisk enhed, ét ord) i flere ord. Et eksempel på særskrivning er udtrykket ’computer ekspert’, som jo skal skrives i ét ord: ’computerekspert’.

Særskrivning kommer ofte til udtryk i egennavne – f.eks. DR Byen og Ældre Sagen – hvor der er tale om et stilistisk valg (det sprogligt korrekte ville være DR-byen og Ældresagen). Derudover optræder særskrivning hyppigt i forbindelse med sammensatte ord, der indeholder akronymer (initialforkortelser), egennavne, tal og fremmedord, hvor det kan være svært at gennemskue, om man har med en syntaktisk enhed at gøre eller ej.

Særligt i studieopgaver er særskrivning et udbredt problem, fordi opgaverne typisk indeholder mange sådanne sammensætninger, hvor det kan være svært at vudere, om der er tale om en syntaktisk enhed eller flere ord. Og vurderer man, at der er tale om en enhed, og ordet derfor udgør ét ord, vil man ofte være tilbøjelig til at dele ordet op for at undgå lange ord som eksempelvis 'reader responseteorien'.

Stort set alle særskrivningsproblemer kan dog løses ved at indsætte en bindestreg i udtrykkene, så den syntaktiske enhed bevares og læsevenligheden består: 'reader response-teorien'.

2. Hvad er en sammensætning?

En sammensætning (eller sammensat ord) er, ifølge ordbogen, et ”ord, der er dannet af to eller flere selvstændige ord”, f.eks. ’computerekspert’ af ordene ’computer’ og ’ekspert’. Det er dog en smule misvisende udelukkende at tale om ”ord” i denne sammenhæng, da en sammensætning også kan bestå af f.eks. et tal og et ord. Derfor er det nemmere og mere korrekt at sige, at en sammensætning består af to led. De to led kan være to ord, et tal og et ord, en forkortelse og et ord osv.

Sammensætninger skrives med eller uden bindestreg: typisk uden bindestreg, hvis sammensætningen består af to substantiver (computerekspert), et adjektiv og et substantiv (hurtigløber) eller et verbum og et substantiv (købekraft), og typisk med bindestreg, hvis sammensætningen indeholder en forkortelse, akronym, tal, egennavn eller fremmedord. Et eksempel er IT-problemer, hvor IT er en forkortelse af ’informationsteknologi’.

3. Særskrivning med akronymer, tal, egennavne og fremmedord

Almindelige sammensætninger (med substantiver, adjektiver og verber) volder sjældent de store problemer, men det gør til gengæld sammensætninger med akronymer, tal, egennavne og fremmedord (især engelske ord). Her er det ofte vanskeligere at gennemskue, at de to led egentlig udgør en syntaktisk enhed, som skal forbindes med en bindestreg:

a) Akronymer: NATO medlemslande → NATO-medlemslande

b) Tal: Regeringens 2020 plan → Regeringens 2020-plan

c) Egennavne: Sigmund Freud afhandlingen → Sigmund Freud-afhandlingen

d) Fremmedord: Mindfulness meditation → mindfulness-meditation

I studieopgaver er det især sammenskrivninger med fremmedord, der volder problemer. Meget af litteraturen er engelsk, og mange fagterminologier består af engelske ord og begreber. Derfor skal man være særlig opmærksom, når man bruger begreberne i en dansk tekst – især hvis de kombineres med danske ord eller indgår i sammensætninger med danske ord:

reader-response teorien → reader-response-teorien

transfer pricing dokumentation → transfer pricing-dokumentation

machine learning baserede moduler → machine learning-baserede moduler

4. Særskrivning med én eller to bindestreger?

Når det første led i en sammensætning består af to ord, kan man være i tvivl om, hvorvidt der skal være bindestreg imellem dem eller ej. Af ovenstående eksempler fremgår det, at det hedder ’reader-response-teorien' (med bindestreg mellem ’reader’ og ’response’) og ’machine learning-baserede’ (uden bindestreg mellem ’machine’ og ’learning’). Hvordan kan man vide, hvornår der skal være bindestreg imellem ordene i første led?

Svaret er ganske enkelt: Hvis det oprindelige (fremmedsproglige) udtryk har en bindestreg imellem ordene, skal der være bindestreg. Hvis udtrykket ikke har en bindestreg imellem ordene, skal der ikke være bindestreg. På engelsk skriver man ’reader-response theory’, og denne bindestreg bevares i en dansk sammensætning: ’reader-response-teori’. Men man skriver ikke ’machine-learning’ med bindestreg på engelsk; det hedder ’machine learning’, og derfor skal der ikke være en bindestreg imellem de to ord i det første led af sammensætningen ’machine learning-baserede’.

5. Lange sammensætninger

En sammensætning kan blive så lang, at den næsten bliver ulæselig. Et vanskeligt tilfælde, som jeg selv er stødt på under mit virke som akademisk korrekturlæser hos Opgavekorrektur, er:

Disney prinsesse marketing franchise

Hvordan skriver man lige det? Disney-prinsessemarketingfranchise? Nu er ’marketing franchise’ jo et engelsk udtryk (selv om både ’marketing’ og ’franchise’ er at finde i den danske retskrivningsordbog), så det giver ikke rigtig mening at sætte ’marketing franchise’ efter ’Disney-prinsesse’ og skrive ‘Disney-prinsessemarketingfranchise’ (hvilket også er ulæseligt). Her er det bedre at kappe sammensætningen over i to og skrive ’marketing franchise for Disney-prinsessen’.

Alternativt kan man droppe ’marketing’ (som egentlig er overflødigt her) og skrive ’Disney-prinsessefranchise’, selv om det også er bedre og mere læsevenligt at kappe denne sammensætning over i to og skrive ’franchise for Disney-prinsessen’. Det er altid fornuftigt at overveje denne slags sammensætninger nøje, så man undgår lange eller snørklede ord.

6. Særskrivning med indskudte parenteser

Et særligt, men også udbredt problem, er sammensætninger med indlejrede parenteser. De optræder hyppigt i forbindelse med engelske betegnelser, der forkortes med akronymer; et godt eksempel er ’Advance Care Planning (ACP) samtaler’.

I sådanne sammensætninger er man nødt til at sætte parentesen til sidst, efter sammensætningens 2. led; den kan ikke stå imellem sammensætningens 1. og 2. led, for så står den i vejen for bindestregen. Skriv derfor i stedet: ’Advance Care Planning-samtaler (ACP-).

 

Læs mere om typiske fejl:

Brug af passiver
Skal ordet staves i ét eller to ord?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.