Ph.d.-korrektur

Ph.d.-korrektur udført af professionelle korrekturlæsere

Korrektur af ph.d.-afhandlinger er et af vores specialer. Vi er eksperter i akademisk korrektur. Ph.d.-afhandlinger er opgaver på højeste akademiske og videnskabelige niveau. Derfor skal korrekturen holde samme niveau. Professionel ph.d.-korrektur er vores metier, og vi læser naturligvis også korrektur på de videnskabelige artikler, der måtte indgå som en del af ph.d.-uddannelsen.

Hvem læser ph.d.-korrekturen?

Hos Opgavekorrektur har vi samlet et hold af dygtige og kompetente korrekturlæsere. Vi læser korrektur på alle teksttyper, men det er den akademiske korrektur, der er omdrejningspunktet og det bærende element i vores korrekturportefølje.

Der er stor forskel på at korrekturlæse en bachelor på 30 sider og en ph.d.-afhandling på den 5- eller 10-dobbelte længde. Sproget i en ph.d.-afhandling er markant mere teknisk og fagspecifikt, og fordi den typiske ph.d.-studerende er en habil skribent, er sproget som regel også mere komplekst og avanceret end i kortere universitetsopgaver.

Korrekturlæsning af en ph.d.-afhandling kræver derfor et stort kendskab til akademisk sprog og videnskabelig opgaveskrivning. Og det kræver en meget veludviklet sprogforståelse at rette opgaver med et indhold, der i langt de fleste tilfælde er fremmede for korrekturlæseren.

Vi bruger derfor KUN universitetsuddannede korrekturlæsere til at rette ph.d.-afhandlinger. Læs mere om korrekturlæserne her.

Korrektur af ph.d. på engelsk

Vi har også ekspertisen til at rette ph.d.-afhandlinger og videnskabelige artikler på engelsk, både britisk engelsk og amerikansk engelsk.

Vores engelske korrekturlæsere har enten en universitetsgrad i engelsk eller har engelsk som modersmål. Den engelske korrektur luger ud i alle fejl, og den optimerer formuleringer, der på den ene eller anden måde er smittet af skribentens danske modersmål.

Læs mere om korrekturlæsning af opgaver på engelsk.

Den korrekturlæste afhandling

Vi foretrækker klart at modtage ph.d.-afhandlingen i Word-format. Det gør det let at rette i teksten, og Word gør det muligt at synliggøre alle de rettelser, korrekturlæseren udfører.

Vi bruger funtionen 'Registrer ændringer', når vi retter. Word registrerer og fremhæver alle de korrektioner, der fortages, fra ændring af ords stavning, justering af en sætning, tilføjelse af mellemrum og så videre. Hver gang, korrekturlæseren ændrer et tegn, registreres det.

Når kunden får afhandlingen tilbage, kan man acceptere korrektionerne én efter én, og hvis der er en korrektion, man med sikkerhed ved er en fejl, kan man afvise korrektionen. Hvis gennemgangen af rettelserne skaber tillid til, at korrekturarbejdet er af høj kvalitet, kan man også acceptere rettelserne på én gang.

Vi tilføjer også kommentarer til teksten - særligt hvis kunden har bestilt den udvidede korrekturydelse: Korrektur Plus. Kommentarerne kan handle om flere ting, men vil typisk påpege en uhensigtsmæssighed i sproget, som korrekturlæseren er usikker på og derfor ikke retter direkte i teksten.

Løbende korrekturlæsning

En ph.d.-afhandling er en lang opgave, der skrives over en længere periode.

Vi tilbyder derfor korrekturlæsning af afhandlingen i takt med, at den skrives. Det foregår i al sin enkelhed på den måde, at du sender 30, 40 eller 50 sider til korrektur ad gangen. Vi retter siderne, og du betaler for ph.d.-korrekturen løbende.

Løbende korrekturlæsning giver dig også mulighed for at bedømme kvaliteten af korrekturen, inden du forpligter dig på korrekturlæsning af hele afhandlingen.

Fortrolighed

Al information, alle data og tekster, der udveksles mellem kunden og Opgavekorrektur, behandles fortroligt og med tavshedspligt.

Vi har indgået en databehandleraftale med UnoEuro, der hoster www.opgavekorrektur.dk, og alle vores eksterne korrekturlæsere underskriver en bindende fortrolighedsaftale.

Læs mere om persondata, fortrolighed og sikkerhed.

Korrektur på andre opgaver

Det er den akademiske korrektur, der er udgangspunktet og fokusområdet hos Opgavekorrektur. Derfor læser vi naturligvis også korrektur på bachelorprojekter, specialer, masteropgaver og alle andre former for akademiske tekster.

KORREKTUR BASIS

kr. 29
Prisen er pr. normalside (2400 anslag) og inkl. moms.

loading

Professionel akademisk korrekturlæsning af opgaver på dansk og engelsk.

 Fejlfri stavning
 Korrekt kommatering
 Gennemført grammatik
 Konsekvens i stavemåde
 Support

KORREKTUR PLUS

kr. 35
Prisen er pr. normalside (2400 anslag) og inkl. moms.

loading

Professionel akademisk korrekturlæsning af opgaver på dansk og engelsk.

 Alt fra basis
 Omformulering af uklart sprog
 Tjek af referenceteknik
 Kommentarer til sproget
 Skriftlig feedback
 Support

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.