Passive sætninger

Passiv er en hyppigt brugt verbalform i akademiske opgaver. Det gælder særligt i meta-afsnittene, hvor forfatteren forklarer, hvad opgaven indeholder, hvad der undersøges, og hvordan der undersøges.

I disse afsnit foretrækker forfatteren ofte at skjule sig selv, sikkert ud fra et ønske om at skrive i en objektiv og akademisk stil. Man skriver derfor ikke, at ”jeg undersøger”, men i stedet ”der undersøges”. Man skriver ikke ”jeg har valgt en induktiv metode”, men ”en induktiv metode er blevet valgt”.

Det gør sproget sært kunstigt. Men hvad værre er, så fører idealet om objektiv sprogbrug ofte meningsløse passiver med sig, fx: 'I opgaven vil William Wordsworths digt The Tables Turned analyseres.'

Her tillægges digtet en fri vilje med et ønske om at blive analyseret. Dette er naturligvis nonsens, men ikke desto mindre en sproglig fejl, vi ser i mange akademiske opgaver.

Mere om det senere i artiklen. Vi starter med at definere en passiv sætning. 

1. Hvad er passiv?

Danske verber har to diateser: aktiv og passiv. Diatese er en sprogvidenskabelig term, der betyder ’art’, og som vedrører forholdet mellem subjektet og verbet i en given sætning. Når et verbum er aktivt, betyder det, at subjektet i sætningen handler (dvs. er aktivt). Når et verbum er passivt, er subjektet derimod genstand for en handling (dvs. passivt). Forskellen fremgår af følgende sætninger:

• Aktiv: Frederik d. 7. underskrev Grundloven den 5. juni 1849
• Passiv: Grundloven blev underskrevet af Frederik d. 7. den 5. juni 1849

I den aktive sætning udfører subjektet, Frederik d. 7, en handling: Han underskriver Grundloven. Grundloven fungerer i den aktive sætning som objekt (Grundloven er objektet for subjektets handling, at underskrive).

I den passive sætning er der sket det, at objektet fra den aktive sætning (Grundloven) er gjort til subjekt. Det betyder, at subjektet i den passive sætning ikke længere udfører en handling – det er i stedet genstand for en handling (nogen gør noget med Grundloven, i dette tilfælde: underskriver den). Og det er det, der kendetegner en passivsætning: at subjektet ikke handler, men at der handles med subjektet.

I de fleste passivsætninger får vi ikke at vide, hvem der gør noget med subjektet – dvs. hvem der egentlig handler i sætningen – men den oplysning kan nemt indlejres i en passivsætning ved hjælp af det lille ord ’af’: ’Grundloven blev underskrevet af Frederik d. 7.’ Dette sætningsled – ’af Frederik d. 7.' – kalder sprogvidenskaben for agens, fordi det fortæller, hvem der udfører den pågældende handling, agerer, med subjektet. Agens i en passivsætning (’underskrevet af Frederik d. 7.’) svarer til subjektet i den aktive sætning (’Frederik d. 7. underskrev’).

2. Hvordan laver man en passivsætning?

På dansk er der to måder at konstruere en passivsætning på:

1. S-passiv
2. Passiv med hjælpeverbet ’at blive’ og perfektum participium af hovedverbet

2.1 S-passiv

Det er forholdsvis enkelt at lave en s-passiv: Man sætter blot endelsen -s på infinitivformen af verbet, f.eks. analysere → analyseres:

Opgaven analyserer William Wordsworths digt ”The Tables Turned” → I opgaven analyseres William Wordsworths digt ”The Tables Turned”

S-passiven kan kombineres med et såkaldt modalt hjælpeverbum (vil, skal, kan, må, bør), hvilket giver formerne: ’vil analyseres’, ’skal analyseres’, ’kan analyseres’, ’må analyseres’ og ’bør analyseres’. Man skal dog vælge sit modalhjælpeverbum med omhu, for man risikerer let at konstruere en sætning med forkert betydning (se afsnit 4).

2.2 Passiv med hjælpeverbet ’at blive’ og perfektum participium af hovedverbet

Man kan også konstruere en passiv ved at kombinere en form af hjælpeverbet ’at blive’ med perfektum participium af hovedverbet (i vores eksempel: analysere → analyseret). I før nutid, før datid og fremtid er vi derudover nødt til at bruge et ekstra hjælpeverbum, i før nutid og før datid ”være” og i fremtid ”ville”. Det giver følgende konstruktioner:

• nutid: William Wordsworths digt bliver analyseret
• datid: William Wordsworths digt blev analyseret
• før nutid: William Wordsworths digt er blevet analyseret
• før datid: William Wordsworths digt var blevet analyseret
• fremtid: William Wordsworths digt vil blive analyseret

Denne form for passiv er altså – i modsætning til s-passiven – dybt afhængig af sine hjælpeverber, uden hvilke den bliver sprogligt forkert.

3. Passiver i akademiske opgaver

Akademiske opgaver indeholder ofte et hav af passivsætninger – især i meta-afsnittene, hvor skribenten gør rede for opgavens metodik, struktur, teori osv. eller sammenfatter sine resultater:

• I afhandlingen tages der udgangspunkt i Edgar Scheins kulturteori
• Derefter foretages der en tematisk analyse
• Således kan det konkluderes, at ...
• I undersøgelsen ses det, at …

Der er primært to grunde til, at passiverne florerer i akademiske opgaver. Den første er aversionen mod at bruge ’jeg’, som skyldes, at dette pronomen af en eller anden grund opfattes som ”subjektivt” eller ”uakademisk”. Den anden – som ligger i forlængelse af den første – er bestræbelsen på at lyde akademisk, som får skribenten til at vælge en stiv kancellistil med snørklede sætninger og passivkonstruktioner. Det er en uheldig tendens, eftersom ’det akademiske jeg’ er en ganske saglig (og meget brugt) størrelse, man kan anvende med god samvittighed, og fordi kancellisproget med dets passiver gør afhandlingen tung, kluntet og i værste fald ulæselig.

Det er således højst anbefalelsesværdigt, at man bruger ’jeg’ i opgaven og begrænser mængden af passiver:

• I afhandlingen tager jeg udgangspunkt i Edgar Scheins kulturteori
• Derefter foretager jeg en tematisk analyse
• Således konkluderer jeg, at …
• I undersøgelsen viser jeg, at …

Hvis man stadig har svært ved at bruge ’jeg’ i en akademisk opgave, kan man i langt de fleste tilfælde bruge ’opgaven’, ’afhandlingen’, ’specialet’ osv. som subjekt:

• Afhandlingen tager udgangspunkt i Edgar Scheins kulturteori
• Derefter foretager opgaven en tematisk analyse
• Således konkluderer afhandlingen, at …
• Undersøgelsen demonstrerer, at …

Det giver dog unægtelig lidt ”unaturlige” formuleringer, hvorfor ’jeg’ er klart at foretrække. Og strengt taget er det meningsløst at sige, at opgaven foretager en analyse af noget eller konkluderer noget. Her tillægges opgaven en evne til at handle, hvilket den – ret beset – ikke har. Det er opgavens forfatter, der analyserer og drager konklusioner, ikke opgaven selv.

På engelsk er det gængs at bruge et udtryk som ”the present writer”, og det kan man også på dansk, selv om det også er på grænsen til det unaturlige og kunstlede at skrive ”nærværende forfatter” eller ”nærværende skribent”.

Med ’jeg’ bliver sproget flydende og læsevenligt.

4. Forkerte passiver

Den hyppige brug af passiver i akademiske opgaver fører ofte til en ganske bestemt fejl, hvor s-passiven kombineres med modalverbet ’ville’:

• I opgaven vil William Wordsworths digt The Tables Turned analyseres
• I afsnittet om struktur og styring vil der gøres rede for virksomhedens formelle form
• I afsnittet om motivation og behov vil Maslows teorier diskuteres og vurderes
• Svarene vil søges ved hjælp af fire tematiske punkter

Disse formuleringer er meningsløse og forvirrende. Her er man nødt til at vælge mellem s-passiven og passiven med hjælpeverbet ’at blive’. Med s-passiv bliver det:

• I opgaven analyseres William Wordsworths digt The Tables Turned
• I afsnittet om struktur og styring gøres der rede for virksomhedens formelle form
• I afsnittet om motivation og behov diskuteres og vurderes Maslows teorier
• Svarene søges ved hjælp af fire tematiske punkter

Med ’blive-passiv’ skal der stå:

• I opgaven vil William Wordsworths digt The Tables Turned blive analyseret
• I afsnittet om struktur og styring vil der blive gjort rede for virksomhedens formelle form
• I afsnittet om motivation og behov vil Maslows teorier blive diskuteret og vurderet
• Svarene vil blive søgt ved hjælp af fire tematiske punkter

Den bedste fremgangsmåde er naturligvis at gøre sætningerne aktive og indføre et ”jeg” som subjekt:

• I opgaven vil jeg analysere William Wordsworths digt The Tables Turned
• I afsnittet om struktur og styring vil jeg gøre rede for virksomhedens formelle form
• I afsnittet om motivation og behov vil jeg diskutere og vurdere Maslows teorier
• Svarene søger jeg ved hjælp af fire tematiske punkter

5. Manglende ’der’ (formelt subjekt) i passivsætninger

En anden udbredt fejl er at udelade ’der’ fra passivsætninger, hvori ordet fungerer som et formelt subjekt. Det fører til formuleringer af typen:

• I stedet fokuseres på at beskrive teknologiernes karakteristika
• I den forbindelse anvendes kun en begrænset mængde data

I sådanne sætninger bør man bruge ’der’ som formelt subjekt:

• I stedet fokuseres der på at beskrive teknologiernes karakteristika
• I den forbindelse anvendes der kun en begrænset mængde data

Læs mere om typiske fejl:

Sammensatte navneord og særskrivning
Skrives det i ét eller flere ord?