Billig korrektur | 6 øre pr. ord
Korrekturlæsning af speciale
Specialet er for mange det vigtigste dokument, de skriver i hele deres liv. Derfor vælger flere og flere studerende at få specialet korrekturlæst af en professionel korrekturlæser.
Hos Opgavekorrektur.dk er vi eksperter i korrekturlæsning af specialer. Vi beskæftiger os KUN med korrektur af studieopgaver, og vi afviser derfor alle andre opgaver på korrektur. Vi har dygtige og professionelle korrekturlæsere, der - udover at være specialister i retskrivning - retter specialet under hensyntagen til, at det er en videnskabelig og akademisk opgave.
Korrekturlæsning af speciale er meget mere end rettelser af stavefejl og forkert satte kommaer. Gid det var så let! Specialekorrektur går skridtet videre, når vi retter sproglig inkonsekvens, uklarheder og ikke-akademisk sprogbrug.
Her kan du se et eksempel på korrekturlæsning.
Gratis prøvekorrektur
Hvis du er i tvivl, kan du gøre brug af vores tilbud om gratis prøvekorrektur. Det foregår på den måde, at du sender 1-2 sider af dit speciale til os. Når vi har modtaget siderne og læst korrektur på dem, sender vi dem retur til dig - typisk indenfor 24 timer (i hverdagen).
Du har nu mulighed for i ro og mag at gå rettelserne igennem og på den baggrund beslutte, om du ønsker resten af opgaven rettet af os.
Om det kan betale sig for dig med professionel korrektur handler i høj grad om antallet af fejl i din opgave. Det er vores erfaring, at 4-6 fejl pr. side ikke udgør et problem. Men ligger du på mere end det (som mange gør), vil sproget påvirke censors vurdering af opgaven negativt. Censor er faktisk forpligtet på at inddrage den studerendes stave- og formuleringsevner i bedømmelsen af opgaven. Det kan du læse mere om på siden om Godt sprog = Bedre karakter.
Hvis du på baggrund af prøvekorrekturen vurderer, at det er nødvendigt med korrekturlæsning af hele specialet, tager du bare kontakt til os. Så aftaler vi en pris og leveringstid for arbejdet.
Prøvekorrekturen er helt og aldeles gratis og uforpligtende.
Pris på korrekturlæsning af speciale
Vores priser er markedets billigste studie-priser. Vi giver ikke studierabat, for rabatten er indbygget i vores priser på forhånd. Vi beskæftiger os ikke med andet end studiekorrektur, og vi har et prisniveau, der er gearet til studerende på SU.
-
[rpt name="korrektur-basis-plus"]
-
Sådan bestiller du specialekorrektur
Vi har gjort det enkelt og hurtigt at bestille korrektur. På bestillings-siden kan du tjekke prisen på korrekturlæsningen ved at indtaste antal tegn på specialet i prisberegneren. Du får herefter en samlet pris inklusiv moms. Du kan også se vores leveringstider på siden.
Herefter sender du specialet i kontaktformuleren, hvor du også angiver, om du ønsker Korrektur Basis eller Korrektur Plus.
Når vi har modtaget bestillingen, sender vi en bekræftelse retur til dig med pris og dato for tilbagelevering af det korrekturlæste speciale.
Når du har godkendt vores arbejde, sender vi en regning, der kan betales over Mobile Pay eller via en alm. bankoverførsel.
Gå til bestilling.
Korrekturlæsning af speciale på engelsk
Vi kan også læse korrektur på engelske specialer. Vi har en række dygtige freelance-korrekturlæsere tilknyttet med en fremragende forståelse for engelsk sprog og som naturligvis behersker engelsk stavemåde og grammatik til perfektion.
Vi udvider løbende korpset af korrekturlæsere, og vi prøver derfor altid at finde en engelsk korrekturlæser, der har et kendskab til opgavens faglige område.
Når censor vurderer dit speciale, spiller den sproglige kvalitet i opgaven altid en stor rolle. Hvis du hyrer en professionel korrekturlæser til at rette dit engelske speciale, sikrer du dig, at sproget i opgaven er 100% korrekt og derfor noget, der er med til at trække specialets samlede niveau op.
Læs mere om korrektur af opgaver på engelsk her.
Godt sprog i specialet
Mange studerende har oplevet at få at vide af deres vejleder, at sproget i en opgave er mangefuldt, upræcist, fejlfyldt og så videre. 'Husk nu korrektur' - sådan lyder rådet ofte! Det er et godt råd, men det er svært at læse korrektur.
Måske du kan få glæde af de 5 tips til korrektur, som vi giver på siden her?
Når vejleder råber vagt i gevær, skyldes det, at sproget er et vigtigt element i vurderingen af opgaven. Men hvad er det så for sproglige forhold, som censor tager med i vurderingen af specialet?
I akademiske opgaver er der 3 aspekter ved sproget, der skal være i orden. Det er sprogets grad af
- videnskabelighed
- klarhed
- korrekthed.
Videnskabeligt sprog er et sprog, der anvender den terminologi, der knytter sig til specialets fagområde. Men videnskabeligt sprog handler også om, at de teorier og metoder, der indgår i specialet, forklares og begrundes. Man skal altså kunne begrunde, hvorfor man inddrager den ene teori frem for en anden og hvorfor man anvender den ene metode frem for en anden.
At skrive videnskabeligt indebærer også, at man mestrer akademiske fremstillingsformer som redegørelse, analyse, perspektivering, diskussion med videre.
Klart sprog kendes på, at indholdet formidles entydigt og umisforståeligt. Censor må ikke være i tvivl om, hvad meningen er. Sproget skal også være letlæseligt. Høje LIX-tal, kompleks syntaks og mange fremmedord er ikke et mål i sig selv. Man skal altid gå efter den mest enkle sprogbrug. Det betyder selvfølgelig ikke, at lange fagtermer og lange sætninger er et problem - slet ikke. Men man skal ikke komplicere tingene.
Klart sprog er også kendetegnet ved gode overgange mellem kapitler, afsnit og sætninger. Sidst gælder det, at klart sprog er konsekvent. Vær konsekvent i ordvalg, tempus, stavemåder, citatteknik, brugen af forkortelser med videre.
Korrekt sprog handler om sprogets formelle side, der skal overholde regler for ords stavning, bøjning, grammatik og tegnsætning.
Censor er forpligtet til at lade opgavesprogets videnskabelighed, klarhed og korrekthed indgå i bedømmelsen.
Du kan læse mere om godt opgavesprog på siden om studiekorrektur.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til priser, levering, korrekturformer eller andet, er du velkommen til at sende os en besked gennem formularen her.