kommaregler

Kommaregler | 8 lette hacks

Kommaregler, lette kommaregler, hvad er kommareglerne? Sådan søger mange på Google, når kommaet driller kort før en aflevering.

Kommareglerne er mange, og de er ikke altid lette at forstå for menigmand. Mange ønsker helt naturligt det lille, irriterende tegn hen, hvor peberet gror? Der er næppe et mere forkætret element i sproget end kommaet. Man forstår det godt!

Kan man ikke kommareglerne, er man garanteret 20-30 kommafejl pr. side. Derfor har vi skrevet om 8 komma-hacks, der – hvis man mestrer dem – vil reducere antallet af kommafejl med 80 %.

  1. Komma foran 'at'
  2. Komma foran 'men'
  3. Komma foran 'som' og 'der'
  4. Komma i opremsninger
  5. Komma foran imperativ
  6. Komma foran hv-ord
  7. Komma omkring tilføjelser
  8. Komma før og efter alle sætninger

Du kan også prøve en test om kommareglerne. Vælg "Kommatest 2: Træn kommareglerne". Her er et link til Opgavekorrekturs forskellige kommaøvelser.

Kommaet er vores guilty pleasure

Hos Opgavekorrektur holder vi meget af kommaet. Det er et fint lille tegn med en værdi, der langt overstiger tegnets beskedne statur. Uden kommaer ville sproget styrte sammen – som et murværk uden mørtel.

Se blot på denne sætning uden kommaer: "Hvis du kan så kommer du ikke, men hvis du ikke kan så kommer du". Hvad betyder det? Det bliver først klart, når kommaerne sættes.

På dansk er kommaet underlagt en række regler for, hvordan det skal placeres. Kan man reglerne, kan man sætte komma. Det er ikke op til skribentens dagsform eller forgodtbefindende, hvor kommaet placeres. Det bestemmer reglerne.

Pausekomma, grammatisk komma og det nye komma

Frem til 1996 eksisterede der to sidestillede kommateringssystemer: det grammatiske komma og pausekommaet. I 1996 afskaffede Dansk Sprognævn pausekommaet og erstattede det med det nye komma, der sidestilles med det grammatiske komma. Begge systemer bygger – til forskel fra pausekommaet – på grammatiske regler. Forskellen på systemerne er, at hvor man med det grammatiske komma sætter komma foran ledsætninger, er det nye komma kendetegnet ved, at man netop ikke sætter komma foran ledsætninger.

I 2004 besluttede Dansk Sprognævn at smelte de to regelsæt sammen i ét kommasystem, hvor det gøres valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger – det såkaldte startkomma.

Langt de fleste journalister, forfattere, skribenter, akademikere, almindelige mennesker og andet godtfolk sætter startkomma – svarende til det traditionelle, grammatiske komma.

Hos Opgavekorrektur bruger vi også startkomma. Det gør alle andre, så det ville være dumt andet. 

8 kommaregler = 80 % færre kommafejl

Her får du de 8 regler, der vil få antallet af kommafejl i din tekst ned på et absolut rimeligt niveau. Man bliver ikke kommahaj over en nat, og du behøver ikke lære alle reglerne på én gang.

Indarbejd 1-2 nye regler, når du skriver en ny tekst. Så er du allerede i mål om 4-5 tekster.

Regel 1 – Komma foran ’at’

Krav til sproglig viden: Kendskab til udsagnsord

Den første kommaregel er enkel og let at huske, og den kan alle finde ud af, hvis man ved, hvad et udsagnsord er.

Reglen er, at man altid skal sætte komma foran ordet ’at’, medmindre der følger et udsagnsord efter ordet.

  • Gustav sagde, at han var sulten.
  • Det er da underligt, at du ikke kunne huske, at det var din tur.
  • Iben havde svært ved at lære bogstaverne at kende.
  • Hvis man ikke ved, at det kræver hÃ¥rd træning at vinde, taber man.

Regel 2 – Komma foran ’men’

Krav til sproglig viden: Ingen

Denne kommaregel er også uhyre let at bruge i praksis. Sæt altid komma foran ’men’ – punktum.

  • Det er trist, men sandt.
  • Prisen pÃ¥ diesel stiger, men ikke sÃ¥ meget som prisen pÃ¥ benzin.
  • Han foretrak at vente, men hun ville hellere køre med det samme.

Altid komma foran 'men'. Bare følg den regel.

Strengt taget er det valgfrit at sætte komma foran 'men', når 'men' indleder en sætningsdel med en vis selvstændighed, fx de første to eksempler herover. Kommaet foran 'men' i den sidste sætning er dog ikke valgfrit. Her gælder reglen om komma mellem helsætninger.

Regel 3 – Komma foran ’som’ og ’der’

Krav til sproglig viden: Ingen

Denne kommaregel er ren win-win. Man får placeret en masse kommaer korrekt, og reglen gælder i næsten alle tilfælde.

Der skal komma foran ordet ’som’, hvis ordet kan udskiftes med ’der’. Det samme gælder den anden vej rundt. Der skal komma foran ordet ’der’, hvis det kan udskiftes med ’som’.

  • Brugte biler, som/der er mere end 4 Ã¥r gamle, skal synes hvert andet Ã¥r.
  • Det er ikke bilernes CO2-udledning, der/som er det største klimaproblem.

Men husk, at det kun er i de tilfælde, hvor ’der’ og ’som’ kan udskiftes med hinanden. Det er ikke altid, det er tilfældet.

  • Hun er smuk som en rose.

Man kan jo ikke sige:

  • Hun er smuk der en rose.

 

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Regel 4 – Komma i opremsninger

Krav til sproglig viden: Skelne en opremsning fra andre elementer i sproget

I opremsninger er reglen den, at der skal komma mellem ordene i opremsningen:

  • Dronningen besøgte bÃ¥de Viborg, Randers og Aarhus.
  • BÃ¥de i stuen, soveværelset, badeværelset og bryggerset manglede at blive gjort rent.
  • Det smukke, idylliske landskab gjorde et stort indtryk pÃ¥ gæsterne.

Opremsningskommaet erstatter ordet 'og'. Hvis man skriver det ud i opremsninger, bliver sproget tungt og uelegant:

  • Der er mange køer og heste og grise og fÃ¥r pÃ¥ gÃ¥rden.

Det dur slet ikke. Erstat 'og' med komma – pånær det sidste. Man adskiller aldrig de sidste to dele i en opremsning med komma:

  • I ferien skal vi hygge os, rejse og slappe af.

Opremsningskommaet gælder også i opremsninger, der består af flerordsforbindelser:

  • Hvis du skal hjem, skal du gÃ¥ ned ad vejen, hen ad stien og til højre ved købmanden.

Regel 5 – Komma foran imperativ

Krav til sproglig viden: Kendskab til udsagnsords bøjning

Denne regel lyder mere kompliceret, end den er. Et imperativ er et udsagnsord, der er bøjet i bydemåde: ’spis’, ’husk’, ’slå’, ’bryd’ og så videre. Man sætter komma foran imperativ:

  • GÃ¥ ind pÃ¥ dit værelse, lav dine lektier, og sov senest kl. 11.

Hvis der står et sideordnet bindeord – ’og’ eller ’eller’ – foran imperativet, sættes kommet foran bindeordet:

  • GÃ¥ ind pÃ¥ dit værelse, og lav dine lektier.

Så man skal altid være på komma-vagt, når det er den korte form af et udsagnsord, der er i spil. Så skal der sættes et komma foran.

Regel 6 – Komma foran hv-ord

Krav til sproglig viden: Ingen

Denne regel er næsten for let. Men hold da fast, den gør en forskel. Sæt komma foran hv-ordene, og få 5-10 færre kommafejl pr. side helt gratis.

  • Emma, hvad skal vi have til aften?
  • Du ved ikke, hvem du taler til.
  • Kan du forklare mig, hvorfor prisen er steget sÃ¥ voldsomt.

Men ingen rose uden torne. Vær på vagt, for reglen om komma foran hv-ord gælder ikke i alle tilfælde:

  • Det er vigtigt at huske, i hvilken rækkefølge kasserne skal stÃ¥
  • Det kommer ikke til at ske, uanset hvad du gør.
  • Ledelsen har ikke besluttet, pÃ¥ hvilket grundlag arbejdet skal videreføres.

I eksemplerne her skal kommaet sættes foran det ord, der står foran hv-ordet. Det skyldes, at ordet foran ikke kan adskilles semantisk, altså betydningsmæssigt, fra hv-ordet: 'i hvilken', 'uanset hvad' og 'på hvilket' hænger sammen og skal derfor ikke adskilles af et komma.

Er man i tvivl, kan man altid prøve at flytte sætning nr. 2 med hv-ordet frem foran sætning 1:

  • I hvilken rækkefølge kasserne skal stÃ¥, er vigtigt at huske.
  • Uanset hvad du gør, kommer det ikke til at ske.
  • PÃ¥ hvilket grundlag arbejdet skal videreføres, har ledelsen ikke besluttet.

Det bliver her klart, at ordene  'i hvilken', 'uanset hvad' og 'på hvilket' hører sammen, for skiller man dem ad, står man tilbage med nonsens:

  • Hvad du gør, kommer det ikke til at ske uanset.

Som en rettesnor er du dog godt hjulpet, hvis du sætter komma foran hv-ordene. De fejl, som reglen skaber, er få sammenlignet med de fejl, som reglen fjerner.

Regel 7 – Komma omkring tilføjelser

Krav til sproglig viden: En vis syntaktisk forståelse

En tilføjelse er supplerende information, der tilføres en sætning.

  • Du kan, for nu at sige det mildt, ikke forvente at fÃ¥ dine penge tilbage.
  • Hovedstaden i Danmark, København, ligger pÃ¥ Sjælland.
  • Der vil, husker jeg rigtigt, være mulighed for at bestille morgenmad.
  • Tilbuddet gælder for alle kunder, bÃ¥de nuværende og for kommende.

Der er ofte tale om præciserende eller forklarende tilføjelser. Det centrale budskab ligger i hovedsætningen, og tilføjelsen kan derfor fjernes, uden at sætningen bliver ødelagt. Man omslutter tilføjelser med komma, netop for at indikere, at informationen ikke er afgørende.

En tilføjelse kan også have spørgende, tiltalende eller udråbende karakter og være foranstillet eller efterstillet i sætningen:

  • Du er med pÃ¥ reglerne, ikke?
  • Anna, nu skal du altsÃ¥ høre efter
  • Av, det gjorde ondt.

 

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Regel 8 – Komma før og efter alle sætninger

Krav til sproglig viden: Kendskab til grundled og udsagnsled

Nu kommer HOVEDREGLEN: Komma før og efter alle sætninger. Mestrer du denne regel, har du INGEN kommaproblemer overhovedet. Alle (næsten) de andre regler er børn af denne regel.

Det er i al sin enkelhed og klarhed næsten helt smukt. Det er derfor, vi hos Opgavekorrektur er vilde med kommaet.

Essensen i det grammatiske komma er, at sætningen som grammatisk enhed omsluttes af kommaer (med mindre der sættes punktum forstås). Og det gælder uanset kombinationen og rækkefølgen af sætningerne:

  • Hovedsætning, hovedsætning
  • Hovedsætning, bisætning
  • Bisætning, hovedsætning
  • Bisætning, hovedsætning, hovedsætning, bisætning.

Lad os prøve at forklare det.

Alle sætninger er helsætninger. En helsætning kan bestå af én eller flere sætninger:

  • August køber en bil.
  • [1] August køber en bil, [2] fordi han er træt af at cykle.

Begge sætninger er helsætninger, men den sidste helsætning består af to sætninger: En hovedsætning [1] og en bisætning [2].

Hovedsætningen, ’August køber en bil’, er den væsentlige. Den kan nemlig stå alene. En bisætning er, som navnet antyder, mindre væsentlig. Den kan nemlig undværes – eller sagt på en anden måde: Den kan ikke stå alene.

Anyway, der er to sætninger i spil. De skal adskilles af et komma, basta!

Hvis det kniber med at kende forskel på en hovedsætning og en bisætning, kan man bruge ikke-prøven. Indfør ordet ’ikke’ i sætningen, der hvor det naturligt hører hjemme i syntaksen.

  • August køber [ikke] en bil, fordi han [ikke] er træt af at cykle.

I den første sætning placeres ’ikke’ efter udsagnsleddet (finit verbal), altså efter ordet ’køber’.

I den anden sætning placeres det foran, altså foran ordet ’er’.

Der er altså tale om en hovedsætning, hvis ’ikke’ placeres efter udsagnsleddet, og tale om en bisætning, hvis ’ikke’ placeres foran udsagnsleddet.

Men det centrale er jo bare, at der skal komma foran og efter alle sætninger, også bisætninger:

  • Jeg ringer efter politiet, hvis du ikke gÃ¥r nu.
  • Hvis du ikke gÃ¥r nu, ringer jeg efter politiet.
  • Jeg ringer til politiet, hvis du ikke gÃ¥r nu, og sÃ¥ bliver det værst for dig selv.

Og reglen om komma foran og efter bisætninger gælder også for mere komplekse sætningskonstruktioner.

  • Undersøgelsen, der [ikke] er lavet i samarbejde med Syddansk Universitet, viser, at udledningen af pesticider [ikke] er steget med 13 %.

Reglen gælder naturligvis også for helsætninger, der består af to eller flere hovedsætninger:

  • Toget afgik til tiden, men det kom alligevel for sent.
  • Ministeren træder op pÃ¥ talerstolen, og journalisterne overdænger hende straks med spørgsmÃ¥l.
  • Vil du have mælk, eller vil du hellere have vand?

I alle de tre eksempler er sætningerne fuldstændige. Det vil sige, at de både indeholder et grundled og et udsagnsled. I andre tilfælde kan grundleddet være underforstået.

  • Ministeren gik pÃ¥ talerstolen og blev straks overdænget med spørgsmÃ¥l.

Når grundleddet, altså her 'ministerien', er underforstået, skal der ikke sættes komma. Der skal sættes komma, hvis begge sætninger er fuldstændige:

  • Ministeren gik pÃ¥ talerstolen, og hun blev straks overdænget med spørgsmÃ¥l.

 

Piece of cake ... eller en stor mundfuld!!!

Det var reglerne – sikkert en stor mundfuld? Derfor vil vi anbefale, at man ikke gaber over mere, end man kan sluge. Indarbejd et par regler ad gangen, og opbyg noget rutine med at bruge dem. Når de sidder i skabet, tager man et par regler mere og så fremdeles.

Kommareglerne 1-7 er ikke svære at arbejde med, og man når meget langt med kommateringen, hvis man blot følger reglerne.

Kommaregel 8 kræver lidt mere. Man skal beherske elementær sætningsanalyse og have en vis sprogforståelse. Men har man først tjek på sætningerne og deres afgrænsning, behersker man kommaet som få andre.

Giv det en chance. Det er mega fedt, når man kan det.

 

Stadig usikker?

Hvis du ikke orker det med komma selv, så send din tekst til korrektur. Hos Opgavekorrektur sætter vi gerne en professionel korrekturlæser til at rense din tekst for kommafejl og alle andre fejl.

Læs mere om korrekturlæsning af speciale, ph.d.-afhandling, bachelor, bøger, manuskripter, hjemmesider med flere. Vi giver naturligvis også gerne engelske tekster et markant sprogligt løft.

 

Komma FAQ

Er der flere kommasystemer i DK?

Frem til 2004 eksisterede to ligestillede kommasystemer i DK. I dag er der kun ét kommasystem. Det er til gengæld et system, der rummer en afgørende valgfrihed. Det er valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger.

Hvad er startkomma?

Startkomma er benævnelsen for det komma, der sættes foran ledsætninger. I DK er startkommaet valgfrit, men Dansk Sprognævn anbefaler at undlade at sætte startkomma. Kun meget få sprogbrugere følger den anbefaling.

Hvad er grammatisk komma?

Grammatisk komma vil sige, at man sætter komma efter et grammatisk regelsæt. Den måde, man sætter komma på i DK, er grammatisk. Til forskel er pausekommaet, der sættes der, hvor der er et naturligt ophold i sproget. Pausekommaet blev afskaffet i 1996.

Nemme kommaregler?

Det er svært at sætte gennemført korrekt komma. Men man kommer langt, hvis man behersker 6-8 tommelfingerregler for kommatering, fx komma foran hv-ord, komma i opremsninger, komma foran men og så videre.

 

Hvad kan vi hjælpe med?

Du er meget velkommen til at skrive til os gennem formularen herunder. Du kan bede om et godt tilbud på korrektur, bestille gratis prøvekorrektur, booke korrektur eller stille os et par spørgsmål.

Alle henvendelser og tilsendt materiale behandles fortroligt.

    OPGAVEKORREKTUR

    Opgavekorrektur er et online korrekturbureau. Vi fokuserer på god kundeservice, lave priser og fremragende korrektur.

    KONTAKT OS
    Skriv, ring eller sms.

    +45 61221984
    mail@opgavekorrektur.dk
    Facebook

     

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.