Komma på engelsk – de 5 vigtigste regler

2. Komma mellem hovedsætninger på engelsk

På engelsk sætter man – som på dansk – komma mellem hovedsætninger (med mindre hovedsætningerne adskilles af et punktum). Det vil altid være en konjunktion, der binder de to hovedsætninger sammen, enten and, but, or eller so.

I designed the study, and I conducted the interviews.

Denne sætning består af to sætninger: I designed the study + I conducted the interviews. De ville potentielt også kunne adskilles af et punktum og uden brug af and.

Der skal altid komma før and, but, or og so, når ordet forbinder to uafhængige sætninger. En uafhængig sætning er en sætning, der har sit eget subjekt og verballed – altså en sætning, der kan stå alene.

Hvis der ikke er både subjekt og verballed på begge sider af konjunktionen, sætter man ikke komma på engelsk.

I designed the study and conducted the interviews.

Vi har her en uafhængig hovedsætning først, I designed the study, og en hovedsætning til sidst, conducted the interviews, der afhænger af den første ved, at den ”låner” den første hovedsætnings subjekt.

Der er med andre ord tale om en sammensætning af en uafhængig og en afhængig hovedsætning, og derfor skal man ikke sætte komma. Det er kun ved to uafhængige hovedsætninger, at man sætter komma.

Indføjer man et subjekt i den sidste hovedsætning, kan den stå alene, hvorfor man har to uafhængige sætninger, adskilt af komma.

I designed the study, and another researcher conducted the interviews.

De samme regler for komma mellem hovedsætninger gælder med de andre konjunktioner: or, but og so.

Konjunktionen so bliver næsten altid bliver brugt til at forbinde to uafhængige sætninger, og derfor skal der næsten altid komma foran ordet.

All scientists support this claim, so it is most likely to be true.

Det samme gælder for ‘but’, der oftest bliver brugt til at forbinde et modsætningsforhold udtrykt i to uafhængige hovedsætninger.

Danish teachers are strict, but they are also creative.

Some scientists support this claim, but others argue that it is not true.

Men but kan også bruges uden subjekt i sidste sætning – og derfor afhængig:

Danish teachers are strict but creative.

3. Komma omkring parentetiske indskud på engelsk

Parentetiske indskud er opgavens bedste ven – eller værste fjende. Hvis kommaerne er sat forkert, kan sætningen blive helt uforståelig. Men hvis de er sat rigtigt, giver det en letlæselig opgave med et godt flow.

Et indskud er et element i sætningen, der tilfører supplerende information, som dog kan undværes – derfor parentetisk.

Ronald Reagan, who served as the 40th president of the United States from 1981 to 1989, was raised in a low-income family in small towns of northern Illinois.

Hvis indskuddet derimod er identificerende for det, man siger noget om, undlades kommaerne:

Many people who worked for Nixon hadn’t a clue that he was as bigoted as he turned out to be.

Her er det ikke mennesker generelt, der ikke har den fjerneste idé om, hvem Nixon er, men udelukkende den gruppe af mennesker, der arbejdede for ham. Denne underordnede sætning kan ikke undværes uden tab af mening, og man siger derfor – med et engelsk begreb – at den er restriktiv.

Lad os se på nogle flere eksempler på restriktive og non-restriktive sætninger.

Restrictive: The participants who were interviewed had several different opinions on the topic.

Restrictive: The participants who only answered the questionnaire were in agreement.

Non-restrictive: Rhesus monkeys, which live for up to 4 years, are not endangered.

Non-restrictive: Celiac disease, which is often confused with gluten intolerance, affects 1% of the world’s population.

Artiklen fortsætter under grafikken.