Indledning

Indhold

En god indledning skal motivere opgavens problemformulering – altså forklare dens relevans. Man indkredser opgavens emne fra de generelle betragtninger i retning mod den præcision og afgrænsning, der kendetegner den gode problemformulering.

En god indledning bør indeholde følgende – gerne i den nævnte rækkefølge:

1. Anslag
2. Din egen motivation for emnet
3. Emnets og studiets relevans
4. Problemformuleringen
5. Empiri, metode og teori
6. Opgavens struktur.

1. Anslag

Begrebet anslag refererer til åbningen på en film, typisk den første scene. Anslaget skal være interessant – på den ene eller anden måde. Formålet er at fange seerens opmærksomhed.

Overført til en indledning vil anslaget svare til det første afsnit. Her må man gerne skrive modtagerorienteret – selv om det nok strider mod det akademiske skriveideal om et nøgternt og neutralt sprog. Men selv et speciale er som nævnt formidling, og det er tilladt at tænke i virkemidler, særligt i indledningen.

Hvis det ikke var formidling, hvorfor skulle man så skrive det?

Hvordan kan man skabe opmærksomhed, pirre læserens nysgerrighed eller måske endda skabe en form for spænding i indledningens første afsnit?

Man kan fx

• lægge ud med et stærkt citat med efterfølgende refleksion
• stille et skarpt spørgsmål med efterfølgende refleksion
• eksemplificere og konkretisere opgavens problemstilling med en beskrivelse af konkret situation, måske endda scenisk beskrevet.

Der er sikkert mange andre metoder til at vække opmærksomhed og interesse. Det afgørende er, at man tænker læseren ind, når man åbner hele sit projekt op i indledningen.

Det må man gerne – uden at sætte sin faglige troværdighed over styr. Men man skal naturligvis ikke overdosere, og det er vigtigt, at man hurtigt får skrevet den akademiske stil frem, der skal anvendes i resten af opgaven.

2. Din egen motivation for emnet

Et personligt engagement er en god katalysator og drivkraft, når man skal i gang med en stor undersøgelse. Og det engagement må man gerne sætte ord på i indledningen.

Forklar, hvad der ligger bag din interesse for emnet, og vær ikke bange for at være til stede i opgaven med et eksplicit jeg – men selvsagt ikke et følelsesladet og privat jeg, nej, et akademisk jeg.

Men selv bag et akademisk jeg findes et menneske, der godt kan udtrykke en begejstring og engagement i en sag uden at sætte hele sin videnskabelige redelighed over styr.

Hvis man evner at bygge bro mellem anslaget og den personlige motivation, har man fået åbnet sin opgave på overbevisende vis.

Artiklen fortsætter under grafikken.

3. Emnets og studiets relevans

Man skal uddybe præsentationen af sit emne – helst i en bevægelse fra det brede perspektiv mod den indsnævring af perspektivet, som udtrykkes i problemformuleringen.

Det er afgørende i denne del, at man begrunder opgavens videnskabelige relevans. Inddrag i den forbindelse eksisterende forskning, så man som læser ved, hvad det er for en videnskabelig kontekst, der skrives i. Hvilke tidligere studier bygger din opgave på, og hvad er perspektivet med din egen forskning?

Et klart sigte med dit videnskabelige projekt er jo et godt argument for at udføre det.

4. Problemformuleringen

Din egen motivation, emnet og relevansen udgør en tragt, der fører læseren mod opgavens vigtigste element: problemformuleringen.

En problemformulering bygger ofte på en faglig undren, og netop denne undren skal man sætte ord på i sin indledning. Når det er gjort, tilføjer man problemformuleringen.

Da problemformuleringen er et meget vigtigt element i opgaven, skal den fremhæves visuelt, gerne med linjeoverspring og indryk.

5. Empiri, metode og teori

Nu skal man forklare, hvordan man vil besvare problemformuleringen. Man skal med andre ord skitsere, hvordan man vil løse det problem, som udtrykkes i problemformuleringen.

Hvilken empiri bygger man på, hvilke metoder bruger man, og hvilke teorier vil man inddrage?

I en indledning skal man dog ikke gå i dybden med beskrivelsen af undersøgelsen. Det gør man typisk i et kapitel for sig efter indledningen.

6. Opgavens struktur

Man afslutter typisk en indledning med at redegøre kortfattet for opgavens struktur, hvor indholdet i de enkelte kapitler gennemgås ét efter ét. Detaljeringsgraden kan variere fra få sætninger pr. kapitel til 6-8 linjer. Spørg din vejleder, hvad der forventes på netop dit studie.

Artiklen fortsætter under grafikken.