Hjælp til specialet

Akademisk sparring fra emnevalg til det mundtlige forsvar

 

af Jan Boysen Billund, Ejer af Opgavekorrektur

 

Specialeskrivning er en af de sværeste opgaver under din uddannelse. Den kræver, at du fordyber dig i et fagligt emne, at du strukturerer dit arbejde og får skrevet et speciale, der lever op til de mange akademiske krav.

Du får tilknyttet en vejleder på dit universitet, men den hjælp er ofte utilstrækkelig. Mange har derfor brug for mere hjælp til at skrive specialet.

Hos Opgavekorrektur tilbyder vi dig den hjælp, du har brug for. Vi støtter dig gennem skriveprocessen med sparring, råd og løbende feedback på dele af eller hele opgaven. Og hvis du har brug for hjælp til at forberede det mundtlige forsvar, så træder vi også gerne til. 

 

God kommunikation fra starten. Så snart jeg havde bestilt, lagde vi en plan herfra. Jeg lærte en masse af processen og fik løftet min opgave gevaldigt efter jeg havde haft opgavekorrektur inde over. Det var fantastisk både at få konstruktiv feedback og ros. Det var en ærlig og transparent sparring. Jeg fik også hjælp til den sproglige del og fik også her givet opgaven et kæmpe løft. TAK! Jeg fik en top karakter og jeg er så taknemmelig for jeres service. Smileys herfra.

Christina Krogh

Læs flere anmeldelser på Trustpilot

Jeg kan til en hver tid anbefale studerende at gøre brug af opgavekorrekturs services. Jeg gjorde brug af både korrektur og sparring under mit speciale, hvilket gjorde en massiv forskel for min proces og det endelige resultat. Under specialeskrivning er man ofte i stort tidspres og usikkerheder melder sig hver eneste dag, men da jeg fik sparring med opgavekorrektur fik jeg det med en upartisk professionel person. Jeg fik nogle virkelig brugbare råd og forståelse for, hvad der i mit projekt var rigtig godt, hvad der kunne gøres bedre og råd til hvordan. Jeg fik 12 for mit speciale og jeg er sikker på opgavekorrektur gjorde en forskel for mig og gjorde at min oplevelse med specialeskrivning blev bedre.

Anders B.

Læs flere anmeldelser på Trustpilot

Indledende, løbende eller afsluttende sparring?

Vi kan både hjælpe dig i opstartsfasen, mens du skriver specialet, og når du er færdig med specialet.

Indledende

Vi tilbyder en startpakke, hvor du får hjælp, så du kommer godt i gang med specialet. Vi hjælper dig med emnevalg og med at lave en god problemformulering. Vi sparrer også med dig om specialets metode og teori.

Løbende

Det er også muligt at koble os på som en sparringspartner, mens du skriver specialet. Vi kan sparre med dig og løbende gennemlæse udvalgte kapitler med henblik på at give en relevant og konkret feedback, så du får løftet niveauet i opgaven.

Afsluttende

Endelig tilbyder vi også at hjælpe dig, når du er så godt som færdig med at skrive. Vi læser hele specialet igennem og giver feedback på specialets styrker og svagheder. Vi giver naturligvis også konkrete råd til, hvordan du kan forbedre specialet inden aflevering. Et element i den afsluttende sparring kan være, at vi klæde dig på til det mundtlige forsvar.

Der er også mange studerende, der kombinerer den afsluttende sparring med korrekturlæsning af specialet. Læs mere om kombipakken.

 

Time-pakker

At skrive et speciale er en langvarig proces med mange delelementer. Derfor kan det være svært på forhånd at vide, hvornår man har brug for hjælp.

I de tilfælde kan man overveje at købe et antal timers akademisk sparring, så man kan trække frit på sin vejleder, når behovet opstår.

Det giver dig en fleksibilitet og en sikkerhed i, at du altid kan få hjælp til specialet, når den er tiltrængt.

Vores pakker spænder fra 4-12 timers akademisk sparring.

 

Hjælp til idéudvikling og problemformulering

En af de første udfordringer i specialeskrivningen er at udvikle en idé og formulere en problemstilling, der er både relevant og afgrænset. Mange studerende har svært ved at finde en balance mellem for brede eller for smalle emner – med et ufokuseret speciale som resultat.

Vi kan hjælpe dig med at få de gode idéer og sørge for, at din problemformulering bliver klar, præcis og relevant. Den form for hjælp til specialet sikrer, at du får en god start på skriveprocessen, hvor du kan arbejde målrettet fra begyndelsen.

 

Hjælp til strukturering og planlægning

Når du først er i gang med specialeskrivningen, kan det være svært at overskue den samlede opgave. Mange studerende oplever, at de drukner i materialer og idéer, og at de har svært ved at holde fokus gennem hele specialet. Andre går i stå, fordi de er i tvivl om specialets retning.

Vi kan hjælpe dig med at strukturere dit arbejde, så det bliver nemmere at håndtere specialet trin for trin.

Hjælpen til specialeskrivningen kan inkludere planlægning af deadlines, kapitelinddeling og hjælp til at skabe en rød tråd i hele specialet. En god arbejdsplan og en klar struktur i specialet forebygger ikke kun, at du går død i specialeskrivningen. Det gør det også nemmere for dig at fokusere på dit faglige indhold og undgå at miste overblikket.

 

 

Jeg brugte opgavekorrektur.dk til korrekturlæsning og sparring i forbindelse med mit speciale. Jeg er dybt imponeret over det arbejdet. Hele specialet hænger bedre sammen nu, og sproget "flyder" bare bedre, hvilket har hævet specialets niveau, fordi indholdet kommer mere præcist til udtryk

Mathias

Læs flere anmeldelser på Trustpilot

Vi har brugt opgavekorrekur.dk i forbindelse med vores bachelor projekt, hvilket vi varmt kan anbefale, da de er yderst professionelle. De hjalp os med at få opgaven til at hænge bedre sammen, og var med til at skabe den røde tråd i opgaven. Hvilket var en kæmpe hjælp for os, da vi på det tidspunkt ikke kunne finde hoved eller hale i det. Det lykkedes os at komme i mål med hjælp fra Jan fra opgavekorrekur.dk. Tak til Jan og opgavekorrekur.dk for hjælpen.

Hjælp til metode og teori

Metodologi er et område, som mange studerende får brug for ekstra hjælp til, når man skal skrive specialet. Hvilken metode er mest hensigtsmæssig til at besvare din problemformulering? Hvordan kan man sikre, at data indsamles og analyseres på en videnskabelig forsvarlig måde? Og hvordan redegør man klart og præcist for sine metodiske valg i specialet?

Som vejleder kan vi hjælpe dig med at få styr på metoden. Vi kan diskutere, hvilke metoder der passer bedst til din problemstilling, og hvordan du anvender dem korrekt. Denne vejledning kan være med til at sikre, at dit speciale er metodisk solidt, og at dine forskningsresultater fremstår troværdige.

Inddragelse af teori er et andet område, som volder mange specialestuderende vanskeligheder. Teorien kan let blive et element ved opgaven, man har med, fordi man SKAL. Vi hjælper dig med at bruge din teori korrekt, så den rent faktisk kobles meningsfuldt til specialets empiri. Først når teorien bruges til at "forstå" og analysere empirien, giver den mening i sammenhængen. 

Det hjælper vi dig med.

    

Løbende feedback

Mange studerende skriver store dele af specialet uden at inddrage vejlederen. Det er en risikabel strategi, der ofte fører til, at specialet har mangler.

Vi tilbyder løbende feedback på de kapitler, du skriver. Når du får hjælp undervejs i specialeskrivningen, undgår du at skrive ud ad en tangent, der ikke er relevant.

Som en del af feedbacken tjekker vi, om specialet lever op til akademiske standarder, både hvad angår struktur, argumentation, dokumentation og sproglig klarhed.

 

Hjælp til at forberede specialeforsvaret

Når specialet er skrevet og afleveret, kommer sidste hurdle: forsvaret. Også her kan du få hjælp til at forberede dig grundigt. Sammen gennemgår vi dit speciales styrker og svagheder og taler om, hvordan du bedst præsenterer dine resultater og forbereder dig til at besvare de spørgsmål, der måtte komme.

Vi kan selvfølgelig ikke på forhånd vide, hvad dine bedømmere spørger ind til, men det er vores erfaring, at vores kunder er bedre rustet til eksamen, når vi på forhånd har diskuteret specialets styrker og svagheder med dem og forberedt dem på, hvad der kan blive spurgt ind til.

 

 

korrekturlaesning-korrektur
korrekturlaesning-korrektur

Standardkorrektur

Har du ikke tid til korrekturlæsningen? Med denne service rettes alle fejl, fx stavefejl, grammatiske fejl, kommafejl, slåfejl og alle andre fejl. Vi sørger for, at opgaven er fejlfri fra a til z.

Læs mere her

Akademisk Korrektur

Servicen indeholder alt fra Standardkorrektur, men i tillæg får du omformuleringer til et mere akademisk sprog, tjek af referenceteknik, begrebsharmonisering og kommentarer til sprogbrugen.

Læs mere her

Akademisk Sparring + Akademisk Korrektur

Ønsker du både akademisk sparring og akademisk korrekturlæsning? Sparringen giver konkrete forslag til, hvordan du kan forbedre din opgave. Korrekturlæsningen løfter sproget markant.

Læs mere her

Startpakke til den gode opgaveskrivning

Det er svært at skrive akademisk, og mange kommer skævt fra start. Få hjælp til emnevalg, problemformulering, teori, metode, struktur, litteratur mv., så du får det rigtige afsæt til at skrive en god opgave.

Læs mere her

Akademisk Sparring

Akademisk Sparring er til dig, som gerne vil have vejledning under opgaveskrivningen, så processen bliver en god oplevelse, og så opgaven lever op til de krav, der stilles til den.

Læs mere her

Transskribering af interviews

Transskribering er meget tidskrævende. Overvej derfor at overlade arbejdet til Opgavekorrektur. Vi er specialister i transskribering af kvalitative lyddata og laver udskrifter i høj kvalitet – lige til at analysere.

Læs mere her