Hans eller sin? Her er den lette regel.
Hans og sin er ejestedord, eller personlige pronominer, der udtrykker et ejerskab i sætningen. Desværre er der mange, der får ejerskabet placeret forkert, når de bruger hans og sin i sproget.
Derfor: Glem alt om retskrivningens kryptiske regler for brugen af ejestedordene hans og sin. De er alt for besværlige.
Her er den enkle regel:
Hvis det giver mening i sætningen at skrive sin egen, skal der stå sin.
Hvis det giver mening i sætningen at skrive en andens, skal der står hans.
Se på eksemplet her:
- Spekulanten trimmede hans aktieportefølje.
Hvis meningen er den, at spekulanten trimmede sin egen aktieportefølje, skal der stå sin:
- Spekulanten trimmede sin (sin egen) aktieportefølje.
Omvendt, hvis det rent faktisk er en andens aktieportefølje, der trimmes, fx fætterens, skal der stå:
- Spekulanten trimmede hans (en andens) aktieportefølje.
Man kan komme galt afsted, hvis man ikke gør det rigtigt.
- Jensen kysser hans kone.
Hvis kone? Sin egen eller en andens?
Så enkelt er det med hans eller sin. Giver sætningen mening med sin egen, skal der stå sin. Giver den mening med en andens, skal der stå hans.
Den grammatiske regel er som følger. Hvis pronomenet, altså hans/hendes eller sin/sit, peger tilbage på sætningens grundled, bruges sin/sit:
- Ejendomsmægleren mistede sin troværdighed.
I sætningen her handler det om ejendomsmæglerens troværdig, og da ejestedordet, altså enten hans eller sin, fører tilbage til grundleddet, altså ejendomsmægleren, skal der stå sin.
Men igen, hvor svært kan det være.
- Ejendomsmægleren mistede en andens troværdighed.
Nej vel? Derfor sin.
Pas på sin i skjulte sætninger
Reglen om, at man skal bruge sin, hvis sin fører tilbage til grundleddet, kan snyde. Se for eksempel på sætningen her:
- Lise hørte manden skælde sin søn ud.
Den grammatiske regel siger som sagt, at man skal bruge sin, hvis stedordet viser tilbage til sætningens grundled. Men hov, her er grundleddet jo "Lise", så er det så Lises søn, manden skælder ud?
Nej, det er det ikke. Det er mandens egen søn, han skælder ud. Reglen om grundled bryder her sammen, fordi sætningen rummer en skjult sætning, nemlig: Manden skælder sin søn ud.
Et andet eksempel kunne være:
- Vi så Lise dyrke sine tomater i haven.
Også her gælder, at hvis der var tale om hendes tomater, ville det ikke være Lises tomater, men måske Bente eller Annes – altså en andens.
Sin eller dens/dets?
Men hvad så, når grundleddet ikke er en person. Kan man så stadig bruge sin?
Ja, det kan man godt.
- Huset havde – trods sit svage fundament – stået i mere end 100 år
Der er faktisk valgfrihed mellem brugen af sin/sit og dens/dets, når det, der peges tilbage på, ikke er en person.
- Inden længe vil landet miste dets/sin selvstændighed.
Sin eller deres?
Hvis det grundled, som ejestedordet fører tilbage til, er bøjet i flertal, bruges hverken sin eller hans, men derimod deres.
- Politikerne glemte deres gode manerer til afslutningsdebatten.
- Firbenene taber deres haler, når de føler sig truet.
- Mændene kyssede deres koner.
Nogen og nogle lyder helt ens, når man taler. Men rent faktisk er det to ord, der staves forskelligt. Og der er mange, der forveksler ordene, når de skriver.
Adverbier (biord) er en klasse af ord, der defineres negativt. Adverbier er alle de ord, der ikke tilhører en anden ordklasse. Man har – i mangel på et forgrenet ordklassesystem – samlet en række mere ubestemmelige ord i sin egen ordklasse: adverbier.
Nutids-r (alias præsens-r). Hvad er nutids-r? Det er først og fremmest en af de absolut største syndere, når det kommer til stavefejl på dansk.
Uden at vide det med sikkerhed tør jeg godt at sige, at det er et mindretal, der rammer plet med nutids-r hver gang.
Det er desværre stadig en relativt udbredt tankegang – især blandt offentlige myndigheder og hos studerende – at hvis noget er vigtigt, så skal det beskrives kompliceret.
Du står nu overfor at skrive speciale, og det kan virke uoverskueligt. For hvordan i alverden skal du komme i mål med 70 sider, når du fra start har lige præcis 0?
Der hersker en del tvivl om, hvad startkommaet er. Det er blevet sådan et begreb, som alle har hørt om, men som ingen rigtigt aner, hvad betyder.
Hans og sin er ejestedord, eller personlige pronominer, der udtrykker et ejerskab i sætningen. Desværre er der mange, der får ejerskabet placeret forkert, når de bruger hans ...
Det smarte svar er: Det gør man ikke.
Bag idéen om den gode SEO-tekst ligger en tro på, at man ved at gøre brug af forskellige skriveteknikker kan optimere sin tekst mod søgemaskiner ...
Kan nogen hjælpe mig her – jeg er ikke i tvivl om, hvad mine ører synes er rigtigt (man er vel jyde!), men jeg kan ikke finde en regel, der beskriver denne situation.
Peter har et problem. Hans/sin far er sur.
Ejestedordet står jo i stedet for Peter + ejefald. Hans eller sin?
Hej Mette
“Sin” er et ejestedord, der fører tilbage til grundleddet. “Sin” kan aldrig selv fungere som grundled eller være en del af et grundled i en sætning. Derfor er svaret: “Peter har et problem. Hans far er sur”.
Vh Jan
Hej hej – følgende har jeg det lidt svært med:
Jeg har delt et billede af min søn med is i hele hovedet og så skriver jeg i teksten under billedet: “Han er ligeså glad for is, som hans far er!”, og det blir jeg korrekset for… men…
Man kan vel ikke skrive: “Han er ligeså glad for is, som sin far er!”?!? Og hvis jeg skriver: “Han er ligeså glad for is, som sin far!”, så lyder det som om han er ligeså glad for mig, som han er glad for is!?!
Hvad tænker I?
Rasmus
Hej Rasmus
Godt spørgsmål.
Det er dig, der har ret.
I sammenligninger er det i udgangspunktet valgfrit at bruge ‘sin’ eller ‘hans’, fx “Klara er klogere end sin/hendes far” og “Valdemar elsker is som sin/hans storebror”. Men hvis sammenligningsleddet udgør en sætning med grundled og udsagnsled, så er ‘hans’ den rigtige form: “Han er ligeså glad for is, som hans far er”.
/Jan
Hej med jer. Berlingske har følgende overskrift: “Vildana lever ud fra en devise, som kommer af sin opvækst: »Hun brager ind i dansk erhvervsliv”.
For mig er det åbenlyst forkert at bruge sin, men to af mine venner er uenige. Kan I hjælpe?
Hej Christian
I sætningen refererer “sin” til “devise”. Det er ikke meningen og derfor forkert. Der skal stå …”som kommer af hendes opvækst”. Men helt generelt er overskriften uklar.
/Jan
Hej!
Hvad med den her sætning: “Hun har lagt mærke til, at kjolen komplimenterer farven fra hendes blå øjne.”
Det er hendes egne øjne i den her kontekst, altså ikke “en andens”, så jeg tænker, at der skal stå “sine”, men bliver også i tvivl. Hvad er rigtigt og hvorfor?
Dbh Eva