Ét eller flere ord?

 En typisk udfordring for mange skribenter – både af akademiske opgaver og andre tekster – er, om visse ord skal skrives i ét ord eller flere ord. Hedder det fx:

• ’Lige så’ eller ’ligeså’
• ’Til lykke’ eller ’tillykke’
• ’Udenfor’ eller ’uden for’
• ’En gang’ eller ’engang’.

I nogle tilfælde er der valgfrihed. Det er fx valgfrit, om man skriver ’udenfor’ eller ’uden for’ i sætningen: ”Hun står udenfor/uden for huset”.

I andre tilfælde afhænger stavemåden af betydningen. Der er således forskel på betydningen af ’lige så’ og ’ligeså’ i sætninger som ’At stave er lige så svært som at læse’ og ’Vi yder vores. Du må gøre ligeså’. Tilsvarende er der stor betydningsmæssig forskel på ’tilstede’ og ’til stede’.

Andre ord kan kun skrives i ét ord, fx ’iblandt’ og ’tilsammen’. På samme måde er der ord, der SKAL skrives i to ord, fx ’lige meget’ og ’så vidt’.

To selvstændige ord, der staves i et, og ét ord, der burde deles i to, skaber mange fejl. Det betyder så også, at hvis man får tjek på området, kan man minimere antallet af fejl ganske betragteligt.

Det kalder på en gennemgang af reglerne. Den kommer her.

1. Valgfrihed ml. ét eller to ord

Der findes på dansk en række udtryk, som både kan skrives i ét og to (og i et enkelt tilfælde tre) ord. De mest gængse er:

 

Af sted – afsted Alle sammen – allesammen Alle tiders – alletiders Alle vegne – allevegne En gros – engros Et cetera – etcetera For resten – forresten Glat væk – glatvæk Her til lands – hertillands Immer væk – immervæk Ingen sinde – ingensinde Ingen ting – ingenting Lille bitte – lillebitte Nogen sinde – nogensinde

Om bord – ombord Om end – omend Rask væk – raskvæk Selv om – selvom Selv samme – selvsamme Siden hen – sidenhen Simpelt hen – simpelthen Somme tider – sommetider Stadig væk – stadigvæk Så vel – såvel Tids nok – tidsnok Til fælles – tilfælles Til lykke – tillykke

2. Valgfrihed ved styrelse

Præpositioner (forholdsord på dansk) er en klasse af ord, der angiver en relation mellem to størrelser, typisk rumlige eller (mere sjældent) temporale relationer. Præpositioner indgår ofte i en præpositionsforbindelse, hvor der følger et substantiv eller et substantivisk led efter, den såkaldte styrelse. Et eksempel er sætningen 'huset ligger på bjerget' med præpositionsforbindelsen ´på bjerget´, hvor ’på’ er præpositionen, der angiver et rumligt forhold, og 'bjerget' er styrelsen, der ekspliciterer, hvor huset befinder sig.

Præpositioner kan valgfrit skrives i ét eller to ord, hvis der følger en styrelse bagefter – hvis præpositionen med andre ord indgår i en præpositionsforbindelse. I de følgende sætninger er der altså to rigtige skrivemåder:

• 'Han står uden for huset' eller 'Han står udenfor huset'
• 'Der står en cykel bag ved den gamle skole' eller 'Der står en cykel bagved den gamle skole'
• 'Hen imod weekenden klarer det op' eller 'Henimod weekenden klarer det op'.

Hvis præpositionen derimod ikke indgår i en forbindelse med et substantivisk led, skal den skrives i ét ord (fordi den kommer til at fungere som et adverbium):

• 'Han står uden for/udenfor huset', men 'Han står udenfor'
• 'Uden på/udenpå døren er der et skilt', men 'Udenpå er der et skilt'.

De vigtigste præpositioner, som er omfattet af reglen om valgfrihed, er:

 

Bag efter – bagefter Bag i – bagi Bag om – bagom Bag på – bagpå Bag ved – bagved Frem for – fremfor Hen ad – henad Hen imod – henimod Hen under – henunder Hen ved – henved Inden for – indenfor Inden i – indeni Inden om – indenom Inden under – indenunder

Neden for – nedenfor Neden om – nedenom Oven for – ovenfor Oven i – oveni Oven om – ovenom Oven over – ovenover Oven på – ovenpå Over for – overfor Uden for – udenfor Uden om – udenom Uden over – udenover Uden på – udenpå Ud over – udover

 

3. To ord ved styrelse, ét ord uden styrelse

Reglen om valgfrihed ved styrelse gælder kun for præpositioner. Ved adverbier er den gamle regel endnu i brug. Den lyder: Adverbiet skal skrives i to ord, hvis der kommer en styrelse efter. Her skal man altså være opmærksom på, om adverbiet er forbundet med et efterfølgende substantiv/substantivisk led eller ej:

 

Med styrelse: Det går stejlt ned ad bakke Inde fra stuen hørtes TV’et Byen ligger midt imellem skoven og søen

Uden styrelse: Det går stejlt nedad Indefra hørtes TV’et Byen ligger ikke ved skoven eller søen, men et sted midtimellem

 

De vigtigste adverbier, som er omfattede af denne regel, er:

 

Frem ad / fremad Hen over / henover Her efter / herefter Her fra / herfra Her omkring / heromkring Her over / herover Ind ad / indad Inde fra / indefra Ind under / indunder Lige for / ligefor Lige ud / ligeud Lige ved / ligeved

Midt for / midtfor Midt i / midti Midt over / midtover Midt imellem / midtimellem Midt på / midt på Ned ad / nedad Nær ved / nærved Op ad / opad Oppe fra / oppefra Rundt om / rundtom Ude fra / udefra Nede fra / nedefra Ned over / nedover

4. Altid ét eller flere ord

Nogle udtryk skrives altid i ét ord:

 

Forneden Foroven Iblandt Idet Imellem Imod

Itu Nogenlunde Oventil Ovenud Såsom Tilsammen

 

Andre udtryk skrives altid i flere ord:

 

alt efter alt for alt imens alt sammen

for længst for så vidt for øvrigt lige meget

så vidt så at sige til stede vel vidende

 

Hertil kommer (med enkelte undtagelser) ordforbindelser med præpositionerne ”i” og ”til”:

 

Ordforbindelser med 'til': Til stede Til dels Til kende Til sidst Til syne osv.   Undtagelser er: Til fælles/tilfælles Til lykke/tillykke

Ordforbindelser med 'i': I dag I morgen I øvrigt I gang I sinde osv.   Undtagelser fremgår ovenfor. Vigtigst er: Iblandt Imellem

 

5. Forskellig betydning i ét eller to ord

Der er en række tilfælde, hvor betydningen af et udtryk skifter, alt efter om man skriver det i ét eller to ord, og her fører det til en fejl, hvis man ikke vælger den i situationen rigtige skrivemåde. Det drejer sig først og fremmest om følgende udtryk:

5.1 Langtfra eller langt fra

'Langtfra' betyder 'overhovedet ikke':

• Vi er langtfra færdige

'Langt fra' betyder 'langt væk fra' og bruges som oftest til at betegne fysisk afstand, selv om det også kan bruges om mere abstrakte afstande:

• Vi er langt fra København.
• Vi er langt fra det punkt, hvor trætheden sætter ind.

5.2 Ligeså eller lige så

'Ligeså' betyder 'på samme måde som det forholder sig med noget tidligere nævnt' eller 'ligesådan':

• Han købte to bananer, og jeg gjorde ligeså.

'Lige så' i to ord betyder 'det samme som' eller 'i samme grad som':

• Vi er ikke lige så store som du.

5.3 Ligetil eller lige til

'Ligetil' er et adjektiv med betydningen 'simpel', 'enkel', 'åbenbar':

• Hans tale var kort og ligetil

'Lige til' stavet med to ord udtrykker et tidsforhold (lige indtil) eller angiver en tilbøjelighed/påvirkning:

• Han blev ved lige til det sidst
• Hans tale var lige til at tude over

5.4 Overalt eller over alt

'Overalt' er et stedsadverbium med betydningen 'på alle steder', 'alle vegne':

• Jeg har rejst overalt i verden

'Over alt' i to ord er en præpositionsforbindelse med betydningen 'mere end alt andet':

• Jeg elsker dig over alt på jorden

Hvis man derimod skriver 'jeg elsker dig overalt på jorden', betyder det ret beset, at 'jeg elsker dig alle steder på jorden'.

5.5 Medmindre eller med mindre

'Medmindre' i ét ord er en konjunktion med betydningen 'undtagen hvis' eller 'hvis ikke':

• Jeg tager i skoven, medmindre det regner

'Med mindre' består af præpositionen 'med' og komparativen af adjektivet 'lille'. Udtrykket bruges ikke så ofte, men kan optræde i sætninger, hvor der foretages en sammenligning med noget tidligere nævnt:

• Jeg forsøgte at overtale ham med mindre hårde midler

Sætningen implicerer, at man tidligere har forsøgt at overtale ham med hårdere midler, fx trusler om vold.

5.6 Ligesom eller lige som

'Ligesom' har forskellige betydninger, men anvendes oftest i betydningen 'på samme måde som':

• Han var poststrukturalist ligesom Foucault

Staves det i to ord, 'lige som', betyder det 'netop i det øjeblik, hvor …':

• Lige som filmen blev mest spændende, ringede det ud

5.7 Indimellem eller ind imellem

'Indimellem' betyder 'af og til', 'en gang imellem', 'sommetider':

• Der er indimellem mange mennesker i gågaden

Ordforbindelsen 'ind imellem' betegner en fysisk lokalitet, 'et sted imellem noget andet':

• Han satte mappen ind imellem de to bøger

5.8 Ligefrem eller lige frem

'Ligefrem' er et adjektiv med betydningen 'oprigtig; enkel og ligetil; frimodig' og et adverbium, der understreger et pudsigt, uventet eller overraskende forhold:

• Hans tale var ærlig og ligefrem
• Menneskemængden var ligefrem begyndt at buhe

'Lige frem' betegner en retning (enten konkret fysisk eller metaforisk):

• Han gik lige frem ad vejen
• Situationen fører lige frem til en katastrofe

5.9 Ifølge eller i følge

'Ifølge' betyder 'i overensstemmelse med', 'efter hvad nogen siger/oplyser':

• Ifølge myndighederne er rygning sundhedsskadeligt

Staves det derimod i to ord, 'i følge', betyder det 'sammen med', 'ledsaget af':

• Børn har gratis entre i følge med en voksen

5.10 Tilstede eller til stede

Hos Opgavekorrektur oplever vi ofte, at studerende forveksler 'til stede' med 'tilstede'. Det er en fejl, for de to ord betyder ikke det samme.

At være 'til stede' betyder at befinde sig et konkret sted på et konkret tidspunkt:

• Et vigtigt møde betød, at hun ikke kunne være til stede
• Instruktøren vil være til stede under hele kurset.

At 'tilstede' betyder derimod, at man giver nogen lov til eller tilladelse til noget:

• Reglerne tilsteder mig at kræve pengene tilbage.

Typisk bruges formen 'tilstede' fejlagtigt i betydningen at befinde sig et sted på et tidspunkt. Det kan man ved selvsyn konstatere ved en søgning i KorpusDK på ordet ”tilstede”. Alle resultaterne viser sætninger, hvor 'tilstede' bruges forkert.

5.11 En gang eller engang

Det er let at forveksle 'engang' og 'en gang', fordi man ikke altid kan høre på udtalen, om det skal skrives i ét eller to ord.

'Engang' er et adverbium med den primære betydning 'på et ubestemt tidspunkt i fortiden/fremtiden':

• Der var engang en prinsesse …
• Når vi engang bliver færdige med byggeriet …

Ordforbindelsen 'En gang' betyder '1 gang':

• Jeg siger det kun en gang

Den mest almindelige fejl er at bruge 'engang' i vendinger, der kræver ”en gang”:

• det hænder engang imellem, at… → det hænder en gang imellem, at…
• endnu engang skete det → endnu en gang skete det

 

Læs mere om typiske fejl:

Stavning af lange sammensætninger
Aktiv og passiv sprogbrug
Nogen eller nogle?
Nutids -r