Citat – APA

Brug af citater i akademiske opgaver

Citering er et centralt element i det at dokumentere sin akademiske opgave, og som med alle andre forhold af opgaveteknisk karakter, har APA-standarden også regler for anvendelsen af citater.

Akademiske opgaver bygger på allerede eksisterende viden, som man typisk parafraserer eller refererer. I særlige tilfælde kan man ordret gengive en kilde – altså citere en kilde.

Plagiat er ulovligt, men det er i udgangspunktet lovligt at citere. Der er dog grænser for, hvordan og hvor meget man må citere et andet værk – selv når værket krediteres.

Man skal – jf. ophavsretsloven – anvende god citatskik. God citatteknik vil sige, at man ikke citerer så meget af en kilde, at man begrænser ophavsmandens økonomiske udnyttelse af kilden, ligesom man ikke må sætte citatet ind i en uhensigtsmæssig kontekst.

Læs mere om god citatskik her.

Man skal kun bruge citater, når der er forhold ved det udsagn, der citeres, der taler for det. Det kan være, der ligger en særlig betydning i den sproglige udformning, eller at sproget i kilden er så præcist, at et referat af udsagnet ville udvande betydningen.

Det er også centralt, at citatet ikke står alene. Der skal være en årsag til, at der citeres, og den årsag kalder på, at man kommenterer på, analyserer eller vurderer citatet.

APA-standardens citatteknik

Kilden skal citeres ordret og med den originale formatering, fx brug af fed eller kursiv. Indeholder det udsagn, der citeres, fejl, fx stavefejl eller kommafejl, skal disse gengives loyalt i citatet.

Hos APA skelnes der mellem korte citater og lange citater. Et kort citat er citater på op til 40 ord. Lange citater er citater på 40 ord og flere.

Korte citater på under 40 ord

Korte citater indsættes i den løbende tekst. De markeres med anførselstegn – IKKE med kursiv.

Bjarne Viskum (2018) anfører flere problemer ved begrebet menneskerettigheder: ”Et første problem ved det moderne og meget tynde begreb om menneskerettigheder er fraværet af et klart fundament” (s. 86).

Bemærk, at årstallet sættes umiddelbart efter forfatternavnet, mens sidetallet sættes efter citatet, foran punktummet. 

Man sætter kolon foran citatet, med mindre citatet integreres naturligt som element i skribentens egen sætning. Det være sig som et afsluttende element i sætningen eller som et element, der indgår i et større sætningskompleks:

Det, Viskum (2018) ser som et problem ved menneskerettighedsbegrebet, er ”fraværet af et klart fundament” (s. 86), der retfærdiggør rettigheden.

Mange studerende markerer citater med kursiv. Dette følger ikke APA-standarden, og det er unødvendigt, for anførselstegnene markerer, at der er tale om et citat.

Lange citater på 40 eller flere ord

Lange citater på 40 ord og flere adskilles ifølge APA-standarden typografisk fra den løbende tekst ved linjeoverspring både før og efter citatet og ved indryk. Man kan efter eget ønske vælge en mindre skriftstørrelse eller en anden linjeafstand.

Kulturministeriet (2006) giver i publikationen God citatskik og plagiat i tekster en række retningslinjer for brugen af citater:

 

Samlet set kræves det, at man bruger et citat på en rimelig og loyal måde i forbindelse med skabelse af nye tekster. Man må fx ikke citere så meget fra en avisartikel, at man forhindrer eller begrænser den økonomiske udnyttelse af avisen eller avisartiklen. Herudover ligger der også i citatreglen et krav om, at man ikke bruger et citat i en sammenhæng, der kan være krænkende for ophavsmanden, fx i reklame.

Bemærk, at man ikke sætter anførselstegn omkring lange citater. Det er unødvendigt, for det er netop den typografiske adskillelse fra den øvrige tekst, der viser, at der er tale om et citat.

Udeladelser

Man skal altid citere kilden ordret, men man må gerne udelade ord fra en sammenhæng. Her er det naturligvis afgørende, at man ikke udelader ord på en måde, der ændrer meningen i det citerede.

Man bruger punktummer til at markere en udeladelse – enten tre eller fire punktummer.

Udelader man en del af en sætning, markeres det i citatet med tre punktummer:

Ifølge Gottschalk og Højen (2013) er dirigentens rolle, at ”skabe identifikation … og delagtiggøre musikerne i sin musikalske plan” (s.12).

Hvis man udelader tekst mellem to sætninger, sætter man fire punktummer:

"Det følger ligeledes af praksis, at en offentlig myndighed, som skal træffe en afgørelse eller beslutning, skal undersøge sagen i fornødent omfang, inden der træffes afgørelse …. Et vigtigt led i undersøgelsesprincippet er myndighedernes pligt til ”indbyrdes Samvirken” i forbindelse med sagsopklaringen" (Waage, 2019).

Tilføjelser

Man må gerne tilføje ord til citatet. Det kan fx være nødvendigt i citater, der ikke kan integreres naturligt ind i den sætning, man skriver, eller i citater, hvor det af hensyn til meningen kan være nødvendigt at præcisere dette eller hint.

Tilføjelser markeres med firkantet klamme:

Henvisning til specialundervisning sker, når ”kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes [børnenes] udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte” (Bekendtgørelsen af lov om folkeskolen, 2019).

Fremhævelser

Det er tilladt at kursivere dele af et citat, hvis man ønsker at fremhæve noget særligt ved citatet. Også her er det afgørende, at det fremgår af citatet, at det er en kursivering, der er tilføjet af skribenten.

Det gør man ved at tilføje et [min kursivering] efter det kursiverede:

Hegnslovens krav om, at hegn mod offentlige områder skal være tiltalende, minder mere om en hensigtserklæring: ”Ved rejsning af hegn mod gader, veje, stier og pladser bør tilstræbes [min kursivering] et tiltalende helhedsindtryk” (Bekendtgørelse af lov om hegn, 2019).

Skal kilden ALTID citeres ordret?

Kilden skal ciretes ordret, ja, men APA tillader faktisk afvigelser fra kilden i følgende tilfælde:

• Det første bogstav i citatets første ord må ændres fra stort til lille begyndelsesbogstav og vice versa for at flette citatet naturligt ind i syntaksen. Dette må dog kun ske, hvis ændringen ikke påvirker sætningens mening.
• Sætningsafsluttende tegn (punktum, udråbstegn, komma, spørgsmålstegn, kolon med videre) må ændres for at flette citatet naturligt ind i syntaksen. Dette må dog kun ske, hvis ændringen ikke påvirker sætningens mening.
• Enkelt-citationstegn ('...') må ændres til dobbelt-citationstegn ("...") og vica versa
• Tal til markering af fodnote må udelades