Akademisk sprog – do's and don'ts

Af cand.mag. Emil Johansen

Akademisk sprog – eller akademisk skrivning om man vil – adskiller sig fra talesproget ved at være sagligt, præcist og korrekt.

Hos Opgavekorrektur korrekturlæser vi tusindvis af sider med akademisk sprog. Vi ved derfor, hvor skoen trykker rent sprogligt.

Sproget skal være korrekt, så den faglige formidling ikke forstyrres af fejl. Men akademisk sprogbrug er også saglig og præcis. 

Vi giver i denne artikel en række eksempler på typiske problemer i akademisk sprog, og vi kommer med forslag til, hvordan man løser problemerne. Vi vil også gerne punktere nogle sejlivede myter om akademisk skrivning, fx at brugen af "jeg" gør sproget usagligt og uvidenskabeligt. Det er en misforståelse.

Sproget indgår altid i bedømmelsen af en akademisk opgave. Censor vurderer på, om sproget er sagligt, præcist og korrekt. 

Læs her om det akademiske sprogs do's and don'ts.

1. Akademisk sprog er sagligt

Akademisk saglighed opnår man ved at finde den gyldne middelvej mellem sprogets to ekstremer, talesprog og kancellisprog, og ved at anvende fagtermer korrekt. I det følgende vil vi fokusere på de to første punkter, dvs. på, hvordan man opnår et skriftligt udtryk, der både undgår den løse konversationsstil og den stive embedsmandsjargon.

I en akademisk opgave bør man undgå at bruge talesprog, dvs. vage formuleringer, ustrukturerede sætninger, indholdsløse vendinger, klicheer, gentagelser og lignende. Generelt er brug af talesprog eller talesprogsagtige formuleringer ikke et stort problem blandt studerende, men af og til støder man på specifikke ord, udtryk eller sætningskonstruktioner, som ikke hører hjemme i en skriftlig fremstilling af et akademisk emne.

Herunder er en række eksempler på talesprog, som bør undgås:

 

1.1 Forstærkende adverbier

Talesproget vrimler med forstærkende biord: fantastisk, temmelig, virkelig, mega, utrolig osv.:

• Det er en virkelig kompliceret tankegang, Freud giver udtryk for.
• Det er en utrolig vellykket beskrivelse af ødipuskomplekset.

Forstærkende adverbier er unødvendige fyldord (og ualmindelig irriterende at læse!), og de giver sproget en værdiladning, der ikke hører hjemme i en akademisk opgave. De kan derfor  med fordel skæres væk:

• Det er en kompliceret tankegang, Freud giver udtryk for.
• Det er en vellykket beskrivelse af ødipuskomplekset.

 

1.2 Fyldord

Talesproget er også fuld af fyldord, eksempelvis altså, ligesom, faktisk, bare, dybest set, man kan roligt sige, i grunden:

• Altså, psykoanalysen er en …
• Det er i grunden tankevækkende, at Freud …

Fyldord som i eksemplerne her tjener ingen funktion i sætningen og bør derfor undlades. Fremstillingen bliver i tilgift også ”lettere” og mere læsevenlig:

• Psykoanalysen er en …
• Det er tankevækkende, at Freud …

 

1.3 ”Så” som sætningsopsplitter

I talesproget er det almindeligt at bruge ”så” som sætningsopsplitter: ”så” indskydes mellem sætningens forfelt og midterfelt, så forfeltet kommer til at stå som en selvstændig ”sætning”:

• Angående psykoanalysen, så kan vi konkludere …
• For at danne os et overblik over psykoanalysens historiske udvikling, så vil vi …

I skriftsproget bør man altid udelade dette ”så”:

• Angående psykoanalysen kan vi konkludere …
• For at danne os et overblik over psykoanalysens historiske udvikling vil vi …

 

1.4 Idiomer

Idiomer er døde metaforer, der anvendes flittigt i talesproget. Men i en akademisk tekst bør man være påpasselig med brugen:

• Freud har aldrig været i kridthuset hos neurologerne.
• På grund af nazisternes magtovertagelse måtte Freud rykke teltpælene op.

Ofte kan man løse problemet ved at ”oversætte” idiomerne til et mindre kliché-præget udtryk:

• Freud har aldrig været vellidt blandt neurologerne.
• På grund af nazisternes magtovertagelse måtte Freud flytte fra Østrig.

 

Artiklen fortsætter under grafikken.

1.5 ”På” som adverbialpartikel

Adverbialpartikler er korte adverbier, som er tæt knyttet til et verbum, f.eks. ”skælde ud” eller ”klæde sig på”. I talesproget bliver adverbialpartiklen ”på” ofte knyttet til verber som ”huske” og ”kommentere”, så vi får konstruktionerne ”huske på” og ”kommentere på”.

• I denne sammenhæng er det vigtigt at huske på, at Freud …
• I afsnittet kommenterer Freud på drømmetydningens historie …

I en akademisk opgave kan man med fordel undlade "på". Skriv i stedet:

• I denne sammenhæng er det vigtigt at huske, at Freud …
• I afsnittet kommenterer Freud drømmetydningens historie …

 

1.6 Akkusativ som subjekt

I talesproget bruger man ofte akkusativformen af det personlige pronomen i sammenligningsled og relativsætninger:

• På dette punkt var Freud mere radikal end ham
• Dem, der betvivler sandheden af Freuds udsagn, har ofte …

Disse talesprogsformer er blevet en fast del af det danske sprog – men de bør ikke optræde i en akademisk opgave, hvor man bør tilstræbe en mere formel (ikke stiv!) sprogbrug:

• På dette punkt var Freud mere radikal end han (var)
• De, der betvivler sandheden af Freuds udsagn, har ofte…

 

1.7 Stedsdeiksis

Stedsdeiksis omfatter brugen af stedsadverbier som ”her” og ”der”. De er hyppigt brugte i talesproget, men resulterer i et upræcist og sjusket skriftsprog:

• Her kommenterer Freud …
• Det var dér, at Freud første gang …

I stedet for at bruge ”her” og ”der” bør man specificere, hvad ordene henviser til (også selv om man har nævnt det i den foregående sætning):

• I afsnittet kommenterer Freud …
• Det var i Wien, at Freud første gang …

 

1.8 Andre typiske talesprogsudtryk

Andre typiske talesprogsudtryk, som man bør styre udenom, når man skriver sin opgave, kunne være udtryk som ”snakker om”, ”det er, fordi” og ”ikke nogen”:

• I bogen snakker Freud om ødipuskomplekset.
• Det er, fordi Freud er materialist.
• I Wien var der ikke nogen, der …

Meget ofte vil der være en skriftsprogsvariant af det pågældende udtryk, der sikrer, at teksten fremstår mere seriøs, præcis og velovervejet:

• I bogen drøfter Freud ødipuskomplekset.
• Årsagen er, at Freud er materialist.
• I Wien var der ingen, der …

 

1.9 Undgå kancellisprog

I sin iver efter at undgå talesprogsbeslægtede former skal man være forsigtig med, at man ikke går til den anden yderlighed, nemlig det stive og formelle kancellisprog. I nogle tilfælde vil kancellisprog være svært at komme uden om - f.eks. hvis man skriver en juridisk opgave. Men for langt de fleste akademiske opgaveskrivere er kancellisprogsagtige sætninger, formuleringer, vendinger og ord et onde, der bør undgås.

Egentligt kancellisprog forekommer naturligvis sjældent i akademiske opgaver – men det er alligevel vigtigt at være opmærksom på, hvornår og hvordan kancellisprogsbeslægtede former optræder.

 

1.9.1 ”Stive” formuleringer

Betragt en formulering som den følgende:

• I henhold til de i Roskildekrøniken anførte oplysninger om Svend Estridsen kan vi med al rimelighed og under hensyntagen til det arkæologiske bevismateriale konkludere, at …

Eksemplet er tilstræbt overdrevet – der er (forhåbentlig!) ingen, der skriver sådan – men giver et indtryk af, hvad der menes med ”stive” eller ”knudrede” formuleringer. Det er forholdsvis nemt at bløde sådanne sætninger op:

• Med udgangspunkt i Roskildekrønikens oplysninger om Svend Estridsen og det arkæologiske bevismateriale kan vi konkludere, at …

Sætningen er dog stadig klodset, fordi den har et tungt forfelt – fremstillingen er stadig knudret og anstrengt. Men det er muligt at udtrykke nøjagtig det samme uden at gøre brug af et forfelt, f.eks. på følgende måde:

• Roskildekrøniken og arkæologiske udgravninger godtgør, at Svend Estridsen …

Her er sætningen reduceret til et nexus (subjekt og verballed), hvilket gør fremstillingen langt mere læsevenlig og sproget mere flydende.

I akademiske opgaver støder man jævnligt på ”stive” formuleringer, som måske ikke er sprogligt komplicerede, men som alligevel har et kancellisprogspræg:

• Disse handleplaner er fagpersoner underlagt at arbejde ud fra.
• Det er behjælpeligt at give en introduktion til digtets univers.
• Dette perspektiv er interessant at bringe ind i en diskussion af …
• Imellem arbejdstager og arbejdsgiver vil formålet med indsamling af oplysninger være tilknyttet opretholdelsen af ansættelsesforholdet.

Formuleringer af denne type bærer præg af, at man tilstræber en ”akademisk” tone – ud fra en forudindtaget forestilling om, hvad akademisk sprogbrug indebærer. Men man giver ikke køb på seriøsitet og faglighed, fordi man vælger en mindre opstyltet formulering:

• Disse handleplaner skal fagpersoner arbejde ud fra.
• Det vil gøre fremstillingen mere tilgængelig, hvis jeg giver en introduktion til digtets univers.
• Perspektivet åbner for en diskussion af …
• Når en arbejdsgiver indsamler oplysninger om en arbejdstager, er oplysningerne kun relevante, så længe arbejdstageren er ansat i arbejdsgiverens virksomhed.

Som skribent – også af akademiske opgaver – skal man formulere sit budskab så klart som muligt. Man skal ikke være bange for at anvende et ligefremt og enkelt sprog. 

 

1.9.2 Substantivsyge og verbalsubstantiver

Nært beslægtet med de ”stive” formuleringer er substantivsygen: tendensen til at lave verber om til substantiver, der ledsages af ”støtteverber”:

• Inden jeg påbegynder analysen af digtet ...
• Anvendelsen af teorien er begrænset til opgavens første halvdel.

Sådanne sætninger kan undgås ved at ”oversætte” tilbage, dvs. gøre substantiverne til verber:

• Inden jeg analyserer digtet ...
• Teorien anvender jeg kun i opgavens første halvdel.

Substantiveringerne kan også optræde uden støtteverber:

• Ved ophør af ansættelsesforholdet ...
• Under hensyntagen til det arkæologiske bevismateriale ...

Fremstillingen bliver mere flydende, hvis man bruger verber i stedet for substantiver:

• Når ansættelsesforholdet ophører ...
• Hvis man tager hensyn til det arkæologiske bevismateriale ...

Andre substantivsyge formuleringer i samme stil kunne være:

• De har set en problematik i forhold til inddragelsen af det enkelte barn i dets egen handleplan.
• Generaliserbarheden for mine fund er begrænset af, at …

Også i disse tilfælde vil det gavne fremstillingen at bruge verber i stedet for substantiver, så læseren ikke bliver kvalt i de knudrede formuleringer:

• De har set, at det er vanskeligt at inddrage det enkelte barn i dets egen handleplan.
• Mine fund er svære at generalisere, fordi …

 

1.9.3 Passivsætninger

Kancellisproget vrimler med passivsætninger – i embedsmandsværket er der åbenbart ingen, der handler, ingen, der står til ansvar for sine handlinger. Desværre er passiverne også meget udbredte i akademiske opgaver:

• Heraf kan det konkluderes, at …
• I undersøgelsen inddrages Freuds teori …
• I undersøgelsen vil der blive lagt vægt på …

Mange af passiverne skyldes utvivlsomt modviljen mod at bruge ”jeg” i akademiske opgaver. Mange har måske ligefrem fået fortalt, at pronominet bør undgås. Men det er ikke usagligt at bruge ”jeg”, så længe der er tale om et akademisk ”jeg”, der beskriver sin handlemåde eller sine vurderinger:

• Heraf konkluderer jeg, at …
• I undersøgelsen inddrager jeg Freuds teori …
• I undersøgelsen vil jeg lægge vægt på …

Et grænsetilfælde finder vi i en formulering af typen:

• Af besvarelsen ses det, at …

Her er det ikke muligt at bruge ”jeg”, og man kan i stedet udskifte verbet ”ses” med et aktivt verbum:

• Af besvarelsen fremgår det, at …

En bedre løsning er at gøre ”besvarelsen” til sætningens subjekt:

• Besvarelsen viser, at …

Ud over at gøre fremstillingen tung og urytmisk fører brugen af passivsætninger ofte til decideret sprogligt forkerte formuleringer:

• I opgaven vil William Wordsworths digt ”The Tables Turned” analyseres.
• I afsnittet om struktur og styring vil der gøres rede for virksomhedens formelle form.
• I afsnittet om motivation og behov vil der diskuteres og vurderes ...
• Svarene vil søges ved hjælp af fire tematiske punkter.

Den sprogligt korrekte udgave af følgende passiver er:

• I opgaven vil William Wordsworths digt ”The Tables Turned” blive analyseret (eller: i opgaven analyseres William Wordsworths digt ”The Tables Turned”).
• I afsnittet om struktur og styring vil der blive gjort rede for virksomhedens formelle form.
• I afsnittet om motivation og behov vil det blive diskuteret og vurderet...
• Svarene vil blive søgt ved hjælp af fire tematiske punkter.

Der er imidlertid ingen grund til at holde fast i passivkonstruktionerne. Man kan altid indsætte et ”jeg” som subjekt, og ønsker man af en eller anden grund ikke at bruge ”jeg”, er der også andre muligheder:

• I opgaven vil jeg analysere William Wordsworths digt ”The Tables Turned”.
• Opgaven vil analysere William Wordsworths digt ”The Tables Turned”.
• William Wordsworths digt ”The Tables Turned” bliver/er analysens omdrejningspunkt.

Sidstnævnte sætning er ikke god – men den er bedre end en passivsætning!

Læs mere om passive sætninger her.

Artiklen fortsætter under grafikken.

2. Akademisk sprog er præcist

Sproglig præcision handler om at skære alle overflødige ord og sætninger væk, så opgavens argumentation fremstår knivskarp. Præcision er et spørgsmål om sprogøkonomi: Der er ingen grund til at medtage ord, vendinger, sætninger eller hele afsnit i opgaven, hvis ikke de tjener et tydeligt formål og bidrager til opgavens overordnede argumentation. Men præcision er også et spørgsmål om enkelthed: Hvor få sproglige knapper kan jeg nøjes med at trykke på for at få min pointe igennem?

De tre grundlæggende sprogøkonomiske retningslinjer er:

1. Fjern overflødige fyldord (adverbier, adjektiver og substantiver).
2. Fjern overflødige fyldsætninger, der ikke indeholder nødvendig information.
3. Omformuler sætninger med lange indskud og mange ledsætninger.

 

2.1 Fjern overflødige fyldord

Betragt en sætning som den følgende:

• I sit indflydelsesrige og meget omdiskuterede værk Vesterlandets undergang beskriver Oswald Spengler …

Det er en dårlig sætning, fordi den indeholder for mange ligegyldige fyldord: ”sit indflydelsesrige og meget omdiskuterede værk” tjener intet formål i sætningen, ordene er der bare og gør fremstillingen tung. Meget bedre er:

• I værket Vesterlandets undergang beskriver Oswald Spengler …

Her går du direkte til sagen, uden at nogen væsentlig information går tabt. Det er sproglig præcision!

Ofte vil der ”blot” være tale om enkeltstående ord, som ikke fylder meget i det samlede regnskab, men som alligevel forstyrrer fremstillingen ved deres blotte tilstedeværelse:

• Det ses herved tydeligt ...
• Hvoraf det specifikt fremgår ...
• Formålet med nærværende speciale er for hovedparten at undersøge …

I disse sætninger kan ord markeret med fed skrift sagtens undværes.

Af og til kan der også være tale om større tekstklumper, der næsten udgør hele sætninger:

• Eftersom Boettke ikke direkte adresserer koloniseringen og eksplicit tager stilling til den ...

I dette tilfælde er ordene ”eksplicit tager stilling til den” indeholdt i verbet ”adresserer”, hvorfor de sagtens kan undværes.

Endelig er der også de mange metakommentarer, der handler om ting, man kan læse om andetsteds i opgaven:

• Som beskrevet i metodeafsnittet vil …
• Som beskrevet ovenfor/nedenfor/tidligere …
• Som jeg allerede har gjort rede for, er …

Overvej sådanne formuleringer nøje. Af og til kan det være relevant at henvise til noget, man tidligere har drøftet i opgaven, men de konstante påmindelser om, at man allerede har nævnt det, læseren skal til at læse, er irriterende, forstyrrende og indholdsløse. De bidrager ikke til fremstillingen og bør følgelig elimineres.

 

2.2 Fjern fyldsætninger

I bestræbelserne på at tydeliggøre sit budskab kommer man let til at skrive mere, end der er behov for:

• (1) I forhold til det visuelle udtryk lægges der i begge domme afgørende vægt på bevisførelsen om fælles beklædning med påtrykt bandelogo eller -navn. (2) Typisk er der tale om ens bluser eller hovedbeklædninger, som er let genkendelige i såvel offentligheden som internt i miljøet. (3) Domstolene lægger vægt på, at beklædningsdelene er udtryk for et fællesskab og tilhørsforhold, som rækker længere ud end almindelige venskabelige relationer. (4) De signalerer således et meget stærkt tilhørsforhold til en bestemt navngiven gruppering.

I dette afsnit er sætning (4) overflødig: Den opsummerer, hvad der allerede er blevet sagt, men den bidrager ikke med ny information, den driver ikke fremstillingen videre, den er ikke nødvendig. Med andre ord er der gode grunde til at slette den fra teksten.

Betragt et lignende eksempel:

• (1) Spengler beskriver kulturernes opblomstring, storhedstid og fald som en organisk proces, der lignes med årstidernes skiften. (2) Han er naturligvis ikke den første, der har lagt et cyklisk eller ikke-lineært tidsbegreb til grund for sit historiesyn. (3) I oldtidens (neolitikums) agerbrugssamfund finder vi lignende opfattelser af historien som et cyklisk, ikke-lineært tidsforløb …

Her er det sætning (2), som er overflødig. Den bygger bro mellem sætning (1) og (3), men den tilføjer ikke noget afgørende til fremstillingen, den er udelukkende fyld.

I de fleste tilfælde er det den første sætning, der er overflødig, fordi mange skribenter har en tendens til at indlede tekstafsnit med ligegyldige informationer ”for at komme i gang”:

• (1) Charles Tilly beskrives af flere som ophavsmanden til et af de mest dominerende teoretiske perspektiver inden for statsdannelseslitteraturen i det 20. århundrede. (2) Perspektivet bliver foldet ud i hans værk ”Coercion, Capital, and European States, AD 990-1990”, hvori han beskriver, hvordan stater i Europa er blevet til som følge af krig, og at stater mest af alt kan ses som et tilfældigt biprodukt af krig.

I en præcis og økonomisk fremstilling ville man i stedet skrive:

• Charles Tillys perspektiv, som bliver foldet ud i værket ”Coercion, Capital, and European States, AD 990-1990”, beskriver, hvordan stater i Europa …

 

2.3 Indskudte sætninger og ledsætninger

Indskudte sætninger har en tendens til at øge mængden af tekst:

• Selv om dateringen af det arkæologiske fund er usikker, og det i øvrigt er vanskeligt at bestemme, i hvilken kultur det oprindelig har hørt hjemme, kan vi dog med sikkerhed sige …

Én måde at gøre sætningen mere overskuelig på er at afkorte den:

• Selv om dateringen af det arkæologiske fund er usikker, og dets kulturelle tilhørsforhold vanskeligt at bestemme, kan vi med sikkerhed sige ...

Det er imidlertid begrænset, hvor meget man kan afkorte indskudte sætninger. Nogle gange er det bedre helt at droppe indskuddet:

• Selv om det arkæologiske funds datering og kulturelle oprindelse er usikker, kan vi med sikkerhed sige

For mange indskudte sætninger eller ledsætninger kan føre til sætningskollaps: Sætningen falder fra hinanden, bliver uforståelig eller grammatisk usammenhængende, fordi skribenten mister overblikket over det, hun forsøger at sige:

• For ikke blot at kunne styrke handlekompetencen hos de ældre af dem, som er relevante at kommunikere med, men også plejepersonalet, for at det kan forstå vigtigheden af en god ernæringsstatus, skal der opstå læring.

Denne sætning kan reddes med lidt sproglig revision og et par punktummer (hvoraf det første ikke er nødvendigt, selv om det vil være til gavn for nogle):

• Vi har brug for at styrke handlekompetencen hos de ældre, som er relevante at kommunikere med. Og vi ønsker, at plejepersonalet forstår vigtigheden af en god ernæringsstatus. Derfor skal der opstå læring.

Et andet eksempel:

• Med vores idé om et tværprofessionelt samarbejde er vigtigt, hvad angår at sikre en god ernæringsstatus og ernæringsinterventioner på plejecenter, og idéen om, at der skal være mere fokus på proteinkvaliteten, tager afsæt i den handlingsrettede forskningstype.

I denne sætning er det faktisk nok at indsætte et enkelt punktum (og rette enkelte småfejl):

• Vores ide om et tværprofessionelt samarbejde er vigtig, således at vi kan sikre en god ernæringsstatus og gode ernæringsinterventioner på plejecentrene. Ideen om, at der skal være mere fokus på proteinkvaliteten, tager afsæt i den handlingsrettede forskningstype.

Et tredje eksempel:

• Med en overordnet forståelse af, hvad Instagram kan som medie, og hvordan dets brugere, herunder microcelebrities, som Gracefituk indretter sig under, er det muligt at se nærmere på hendes profil som case.

Her kan man f.eks. vælge en ”opremsningsform” for at skabe mere struktur i sætningen:

• For at vi kan se nærmere på Gracefituks profil, har vi brug for en overordnet forståelse af: 1) Hvad Instagram kan som medie, og 2) hvordan dets brugere, herunder microcelebrities som Gracefituk, agerer.

Artiklen fortsætter under grafikken.

3. Hyppige fejl i akademisk skrivning

Herunder omtales en række fejl, som ofte optræder i akademiske opgaver.

 

3.1 Meningsløse sætninger

Mange skribenter tilstræber et ”akademisk sprog” (hvilket vi har set masser af eksempler på i det foregående). Af og til resulterer det i decideret meningsløse sætninger:

• Det har givet anledning til en debat omkring periodisering af perioden samt dens betydning som begreb i forhold til periodens kontekster.
• Vi er bevidste om den skildring, der er i forskellen på pædagogens rolle og opgave.

Derfor er det et godt råd ikke at stræbe efter at lyde akademisk. Det er meget bedre at tilstræbe saglighed og præcision i sprogbrugen.

 

3.2 Sammenblanding af tider

Det er ikke altid en fejl at blande nutid og datid eller nutid og førnutid i sætninger, der følger efter hinanden. Men i følgende tilfælde er det:

• I 1900 udkommer Sigmund Freuds Traumdeutung. Bogen fik en lunken modtagelse.
• Følgende analyse vil belyse, hvad byretten lagde vægt på i vurderingen af, om T1-T4 har tilstrækkelig tilknytning til ST-gruppen. Retten lægger afgørende vægt på, at de 4 tiltalte kender hinanden fra deres opvækst i området.

 

3.3 Sammenblanding af ental og flertal

En af de hyppigste kongruensfejl i akademiske opgaver er umotiverede spring fra ental til flertal eller vice versa:

• Derfor tager det specialpædagogiske arbejde udgangspunkt i at møde den unge, så de føler sig set og anerkendt på egne præmisser.

En mere kompliceret variant er:

• Hvor den vestlige suverænitet og de medfølgende institutioner ville være absolut.

Problemet kan ”løses” på to måder:

• Hvor den vestlige suverænitet – herunder de medfølgende institutioner – ville være absolut.
• Hvor den vestlige suverænitet ville være absolut, og de medfølgende institutioner ligeså.