AKADEMISK SPARRING

Løft opgaven, og gør skriveprocessen til en god oplevelse

Individuelt tilpasset akademisk hjælp

Akademisk-sparring-billede

At skrive en større akademisk opgave – en bacheloropgave, et speciale eller en afhandling – kan godt være en ensom affære, hvor man let føler sig overladt til sig selv. I den situation kan man kan hurtigt blive usikker på, om man er på rette vej og lever op til de mange krav, der stilles til en god opgave:

Har jeg valgt det rigtige emne og lavet en skarp problemformulering, er der tilstrækkelig empiri, er teorien relevant, er konklusionen velbegrundet og interessant?

Og i horisonten lurer spørgsmålet om, hvilken bedømmelse opgaven ender med at få.

Din vejleder er selvfølgelig den nærmeste at spørge, men vi ved godt, at der kun er afsat få timer til vejledning. Det er i mange tilfælde ikke nok til, at skriveprocessen bliver en god oplevelse, hvor du er tryg og sikker på, at du får lavet en opgave, du kan være tilfreds med.

Hos Opgavekorrektur er vi eksperter i studiesparring, og vi kan tilbyde dig hjælp til opgaveskrivningen i form af en akademisk sparring. En af vores akademiske eksperter bliver din partner, og sparringen bliver selvfølgelig tilrettelagt efter dine behov og den opgave, du skal skrive.

Hvad kan sparringen handle om?

Når man skal i gang med en længere akademisk opgave, vil det for nogle studerende hurtigt stå klart, hvad der falder dem svært. Hvis det er tilfældet, vil det være der, at sparringen tager sit afsæt.

For andre er det alle aspekter ved opgaveskrivningen, der udfordrer. Det svært at skrive akademisk. I de tilfælde vil vejlederen hjælpe der, hvor han/hun vurderer, at hjælpen er mest tiltrængt.

Men helt generelt vil de fleste sparringsforløb kredse om nedenstående emner:

Struktur og den røde tråd i argumentationen:

  • Er der en god balance mellem afsnittene?
  • Kan man som læser uden besvær holde overblik og følge tankegangen og opgavens overordnede argumentation?
  • Er der dele af opgaven, der virker overflødige?

Problemformulering og konklusion:

  • Er problemformuleringen relevant og præcis?
  • Er konklusionen en velunderbygget besvarelse af problemformuleringen?

Teori, metode og empiri:

  • Er der balance mellem de teoretisk-metodiske afsnit og empirien?
  • Er teori og metode forklaret og anvendt konkret på empiren, så det giver mening, eller taler de to niveauer ikke rigtig sammen?

Udvalg og anvendelse af forskningslitteratur

  • Er litteraturen relevant, og bliver den anvendt forståeligt og konkret for emne og problemstilling?

Sproget generelt, herunder præcision og formulering af de væsentligste afsnit

  • Er der god overensstemmelse mellem form og indhold?
  • Er der bestemte formuleringer og sproglige uhensigtsmæssigheder, der uden besvær kan korrigeres?

Eksempler på skriftlig feedback under sparringsforløbet

Sparringen er en dialogisk og løbende proces, hvor vi konkret og helt tæt på teksten hjælper dig videre. Et typisk forløb vil indebære 1-2 virtuelle møder, gennemlæsning og skriftlig feedback på dele af og/eller hele opgaven. Den skriftlige feedback bliver indsat i kommentarsporet i din opgave, og du kan derfor let finde de steder i teksten, vi har bemærkninger til.

Kommentarerne er konkrete og anvisende. Du skal kunne bruge dem til noget. Her kan du se nogle eksempler.

  • Jeg vil foreslå, at du her indsætter et afsnit, hvor du forholder dig kritisk til den teori og metode, du har valgt. Her er lidt inspiration... (sparringspartneren vil her kunne skrive et kort kritisk afsnit til inspiration).
  • I dette afsnit anvender du meget overbevisende dele af teorien til en forklaring, der sætter empirien i et nyt lys. Jeg vil foreslå, at du gør noget lignende i næste afsnit, hvor teorien står lidt svagere i billedet.
  • Overvej at forklare denne figur? Hvilken teori eller hvilke teoretikere stammer den fra? Er den metodisk anerkendt? Det har relevans for opgavens validitet at komme ind på sådanne ting. Præsenter først teorien/figuren, før du fortæller, hvad den siger eller bruges til.

  • Når jeg ser din litteraturgennemgang og den problemformulering, du vælger, kommer jeg i tvivl, om du rammer helt præcist. Du kunne med fordel omformulere spørgsmål 2 til... (sparringspartneren vil her komme med forsalg til omformulering.)
  • Din empiri er – efter min vurdering – lidt for svag på dette område. Du bør overveje, om de interviewpersoner, du har valgt, er repræsentative. Hvis du ikke kan nå at ændre på de valgte interviewpersoner, vil jeg anbefale, at du "problematiserer" interviewpersonernes repræsentativitet. Du bør vise, at du er bevidst om problemet.
  • Dit valg af bærende teori bygger på få sider i et enkelt værk. Det bør du overveje at udvide. Du kunne f.eks. se på følgende… (sparringspartneren kan her give et par forslag til supplerende læsning).
  • Du skriver, at du kendte to af respondenterne i forvejen. Du bør nævne, at du er opmærksom på, at det kan have påvirket de svar, de har givet.
  • Dette afsnit kan du overveje at udelade, særligt hvis du er i pladsproblemer. Afsnittet tilføjer ikke noget væsentligt nyt til det foregående, og jeg synes også, at du lægger dig lidt for tæt op ad din kilde.
  • Her rammer du meget præcist med en kort formulering og opsummering af det foregående. Du kunne benytte dele af dette afsnit i din konklusion.
  • Du kunne med fordel her fortælle, hvorfor dette ståsted er særligt relevant for din krigsnarrative problemstilling? Hvorfor er – for eksempel – en analyse af propagandakommunikation ikke lige så relevant? Jeg er helt med på, hvad du vil, men du bør forklare det nærmere.
  • Her er det oplagt – jf. rød tråd – at lave en krydsreference til dit teoriafsnit, for det er jo ikke bare fire tilfældige niveauer. Taler du ikke her om den matrix, du introducerede til tidligere i opgaven?

Sparringen peger både på opgavens styrker og svagheder

Som du kan se, forholder sparringen sig til generelle svagheder og problemstillinger i opgaven. Det kan være metode og teori og meget andet.

Men sparringen går også helt tæt på teksten. På den måde får du udpeget de konkrete problemer, og vi giver dig konkrete forslag til, hvordan du kan løse dem.

Vejlederen fremhæver også de positive elementer i opgaven. Det er altid rart at vide, hvad der er godt og vellykket, men det kan samtidig inspirere til forbedringer på de steder, hvor teksten måske er mindre god.  

Du vil ikke kun kunne bruge sparringen til at forbedre opgaven. Du kan også bruge den til at forberede et eventuelt mundtligt forsvar af opgaven. Når du kender opgavens styrker og svagheder, kan du forberede dig på eksaminator og censors kritiske spørgsmål, og du kan allerede i oplægget tage brodden en eventuel kritik.

Eksempler på konkrete forløb

Med følgende eksempler på forløb kan du danne dig et indtryk af, hvordan 4 timers sparring eventuelt kunne se ud. Forløbet kan sagtens indebære flere eller færre timer end 4, og forløbet kan planlægges, så der er fokus på udvalgte dele af opgaven eller fokus på hele opgaven. Eksempler skal blot illustrere, hvordan timerne kunne fordeles.

Det konkrete forløb om din opgave aftaler vi med dig, før vi går i gang.

Eksempel-forløb 1
4 timers sparring uden særligt fokus – når du er i gang med opgaven

  • 1 time: indledende gennemlæsning af de sider, du har skrevet, med kortfattet feedback
  • 0,75 time: virtuelt møde eller telefonsamtale med udvidet feedback. På den baggrund aftaler du og din sparringspartner det videre forløb og det konkrete indhold af sparringen.
  • 1,5 timer: løbende sparring i form af besvarelse af mails og opkald med opklarende spørgsmål fra den studerende
  • 0,75 time: afsluttende gennemlæsning af de sider, du har skrevet, og kortfattet feedback

Eksempel-forløb 2
4 timers sparring med ønske om særligt fokus på problemformulering – når du er i gang med opgaven

  • 0,50 time: virtuelt møde eller telefonsamtale, hvor det ønskede fokus drøftes og forløbet aftales
  • 0,75 time: indledende gennemlæsning af relevante sider og kortfattet feedback
  • 2, 25 timer: grundig løbende sparring i form af besvarelse af mails og opkald med opklarende spørgsmål fra den studerende – herunder hjælp til litteratursøgning og afgrænsning i forhold eksisterende forskning
  • 0,50 time: afsluttende gennemlæsning af relevante sider og kortfattet feedback

Eksempel-forløb 3
4 timers sparring uden ønske om særligt fokus – når du nærmer dig afslutningen af opgaven:

  • 1,25 time: indledende gennemlæsning af opgaven med kortfattet feedback
  • 0,75 time: virtuelt møde eller telefonsamtale med udvidet feedback. På den baggrund aftaler studerende og sparringspartner det videre forløb og det konkrete indhold af sparringen, som selvfølgelig bestemmes af den studerende.
  • 1 time: løbende sparring i form af besvarelse af mails og opkald med opklarende spørgsmål fra dig
  • 1 time: afsluttende gennemlæsning af opgave og kortfattet feedback

Eksempel-forløb 4
4 timers sparring med ønske om særligt fokus på teori og metode – når du nærmer dig afslutningen af opgaven:

  • 0,50 time: virtuelt møde eller telefonsamtale, hvor det ønskede fokus drøftes og forløbet aftales
  • 1 time: indledende gennemlæsning af teori- og metodeafsnit med kortfattet feedback
  • 1,5 timer: løbende sparring i form af besvarelse af mails og opkald med opklarende spørgsmål fra dig
  • 1 time: afsluttende gennemlæsning af teori- og metodeafsnit og kortfattet feedback

Eksempel-forløb 5
4 timers sparring med ønske om særligt fokus på opgavens sammenhæng, styrker og svagheder – når du nærmer dig afslutningen af opgaven:

  • 0,25 time: virtuelt møde eller telefonsamtale, hvor det ønskede fokus drøftes og forløbet aftales
  • 0,75 time: løbende sparring i form af besvarelse af mails og opkald med opklarende spørgsmål fra dig
  • 3 timer: afsluttende gennemlæsning af hele opgaven med skriftlig feedback

Jeg kan til en hver tid anbefale studerende at gøre brug af opgavekorrekturs services. Jeg gjorde brug af både korrektur og sparring under mit speciale, hvilket gjorde en massiv forskel for min proces og det endelige resultat. Under specialeskrivning er man ofte i stort tidspres og usikkerheder melder sig hver eneste dag, men da jeg fik sparring med opgavekorrektur fik jeg det med en upartisk professionel person, som yder mere var meget dygtig og ikke lagde fingrene i mellem, det var konkret og gav mening. Jeg fik nogle virkelig brug bare råd og forståelse for, hvad der i mit projekt var rigtig godt, hvad der kunne gøres bedre og råd til hvordan. Desuden er korrektur ikke min bedste side og det tager meget tid i et forløb som i forvejen er tidspresset, derfor gjorde det en stor forskel at jeg kunne sende mit speciale afsted, få lidt afstand nogle dage, for så at kigge på specialet med friske øjne igen. Jeg fik 12 for mit speciale og jeg er sikker på opgavekorrektur gjorde en forskel for mig og gjorde at min oplevelse med speciale skrivning blev bedre.

Anders B.

God kommunikation fra starten. Så snart jeg havde bestilt, lagde vi en plan herfra. Jeg lærte en masse af processen og fik løftet min opgave gevaldigt efter jeg havde haft opgavekorrektur inde over. Det var fantastisk både at få konstruktiv feedback og ros. Det var en ærlig og transparent sparring. Jeg fik også hjælp til den sproglige del og fik også her givet opgaven et kæmpe løft. TAK! Jeg fik en top karakter og jeg er så taknemmelig for jeres service. Smileys herfra

Christina Krogh


Er det lovligt at få jer til at hjælpe med opgaven?
Ja, det er 100 % lovligt. Den sparrings-service, vi tilbyder, hjælper den studerende godt og sikkert igennem opgaveskrivningen, men det er den studerende selv, der skriver opgaven. Man må gerne få vejledning udefra.

Jeg skal forsvare min opgave mundtligt. Kan I også hjælpe med det?
Den sparring, du får hos os, vil helt sikkert også gøre, at du bliver bedre forberedt frem mod det mundtlige forsvar. I sparringsforløbet får du øje på opgavens styrker og svagheder, og du kan derfor lettere forberede dig på de spørgsmål, som dine bedømmere vil stille til eksamen. Hvis man ønsker mere konkret hjælp til det mundtlige forsvar, kan det fint indgå som en del af den sparringspakke, du køber.

Mødes man fysisk med vejlederen?
Nej, man mødes virtuelt. Det er det eneste rigtige, så hverken den studerende eller vejlederen skal bruge tid på transport. Om der er tale om 1 eller 2 online-møder aftales i starten af forløbet. Der er også nogle studerende, der foretrækker, at al kommunikationen foregår skriftligt – og så er det det, man gør.

 

korrekturlaesning-korrektur
korrekturlaesning-korrektur

Standardkorrektur

Har du ikke tid til korrekturlæsningen? Med denne service rettes alle fejl, fx stavefejl, grammatiske fejl, kommafejl, slåfejl og alle andre fejl. Vi sørger for, at opgaven er fejlfri fra a til z.

Læs mere her

Akademisk Korrektur

Servicen indeholder alt fra Standardkorrektur, men i tillæg får du omformuleringer til et mere akademisk sprog, tjek af referenceteknik, begrebsharmonisering og kommentarer til sprogbrugen.

Læs mere her

Akademisk Sparring + Akademisk Korrektur

Ønsker du både akademisk sparring og akademisk korrekturlæsning? Sparringen giver konkrete forslag til, hvordan du kan forbedre din opgave. Korrekturlæsningen løfter sproget markant.

Læs mere her

Startpakke til den gode opgaveskrivning

Det er svært at skrive akademisk, og mange kommer skævt fra start. Få hjælp til emnevalg, problemformulering, teori, metode, struktur, litteratur mv., så du får det rigtige afsæt til at skrive en god opgave.

Læs mere her

Akademisk Sparring

Akademisk Sparring er til dig, som gerne vil have vejledning under opgaveskrivningen, så processen bliver en god oplevelse, og så opgaven lever op til de krav, der stilles til den.

Læs mere her

Transskribering af interviews

Transskribering er meget tidskrævende. Overvej derfor at overlade arbejdet til Opgavekorrektur. Vi er specialister i transskribering af kvalitative lyddata og laver udskrifter i høj kvalitet – lige til at analysere.

Læs mere her