Akademiske opgaver på engelsk

2. Strukturen i opgaven

Den overordnede struktur i fx en videnskabelig opgave skrevet på engelsk adskiller sig ikke nævneværdigt fra en opgave skrevet på dansk. Men det er vigtigt, at man bruger de korrekte begreber for opgavens centrale dele.

En opgave på engelsk bør struktureres som følger og med de pågældende begreber:

Acknowledgements (anerkendelser)

Summary/abstract (opsummering af opgaven, inkl. dine resultater og overordnede konklusion)

Table of Contents (indholdsfortegnelse)

1. 1. 1. Introduction (introduktion)
      2. Literature Review (teoretisk grundlag/litteraturstudie)
      3. Research Question (problemformulering)
      4. Methodology (metode)
      5. Analysis (analyse)
      6. Conclusion (konklusion)

Uanset om man skriver inden for et naturvidenskabeligt fag eller humaniora, skal man nok skrive en problemformulering som en central del af sin opgave. Hos opgavekorrektur oplever vi mange forskellige oversættelser af ordet problemformulering, men den korrekte oversættelse er research question. Det er, som navnet indikerer, et spørgsmål, der er styrende for arbejdet med den problemstilling, man undersøger.

Man kan læse mere om, hvordan man skriver en god problemformulering her.

En konklusion bør indeholde en perspektivering af opgaven, som ofte bliver refereret til på engelsk som Implications of the study eller Suggestions for further research. Perspektiveringen skal normalt være en del af din konklusion.

3. Kommatering 

På engelsk bruges der generelt færre kommaer end på dansk, og reglerne for dansk og engelsk kommasætning er ganske forskellige. En af de mest almindelige fejl, danske studerende begår, når de skriver på engelsk, er at sætte komma foran ordet that – man sætter jo komma foran at på dansk! Men på engelsk sættes ikke komma foran that.

Forkert: In this study we saw, that many children did not know how to read.

Rigtigt: In this study, we saw that many children did not know how to read.

På engelsk skal der være komma efter en introducerende frase. I enkelte situationer er det tilladt at udelade kommaet, men det er altid korrekt at sætte det. Så hvis man er i tvivl, så sæt kommaet efter den introducerende frase konsekvent.

I teksten herunder er disse intro-fraser fremhævet i fed skrift:

Additionally, there were many adults who did not know how to read. In the study, the researchers saw a correlation between adults who could not read and adults who had not read Harry Potter. Because of this, they concluded that adults should read more Harry Potter.

Der skal derimod ikke komma foran fraser såsom He stated … eller She argues … som i eksemplet nedenfor. Læg mærke til, at der dog sættes komma efter However, men ikke efter J. K. Rowling claims.

However, J. K. Rowling claims that Harry Potter was not written for adults. She states that she wrote it for children and teenagers.

Der er selvfølgelig mange andre kommaregler på engelsk, og mange af dem minder endda om de danske regler for komma. Læs mere om engelske kommaregler her.

Artiklen fortsætter under grafikken.

4. Sammentrækninger

Selvom man i hverdagsengelsk taler og skriver med et hav af sammentrækninger, fx isn’t, didn’t og can’t, så hører disse former ikke hjemme i en opgave, hvor man skal udtrykke sig på akademisk engelsk. Her skriver man den komplette form af frasen, i dette tilfælde is not, did not og cannot.

Forkert: Smith (2013) argues that global warming won’t cause hurricanes in Denmark.

Rigtigt: Smith (2013) argues that global warming will not cause hurricanes in Denmark.

5. Sætningsforbindere

Det er naturligvis afgørende for flowet i opgaven, at sætningerne er bundet hensigtsmæssigt sammen.

På dansk bruger man sideordnede konjunktioner – altså ord som og, eller, men og så – til at binde hovedsætninger sammen, og hos Opgavekorrektur oplever vi ofte, at når disse konjunktioner ”oversættes” til engelsk, sættes der punktum mellem hovedsætningerne:

Children in Denmark learn how to read at an early age. But many of them do not enjoy it. So they avoid reading for pleasure later in life.

Meningen er god nok, men på engelsk bør man ikke indlede en hovedsætning med ord som but og so. Det lyder simpelt hen forkert. Løsningen er anvende andre ord, der udtrykker samme meningen, og som tilmed lyder korrekt i en engelsktalendes ører.

Children in Denmark learn how to read at an early age. However, many of them do not enjoy it. Therefore, they avoid reading for pleasure later in life.

I stedet for But… kan man skrive However eller In contrast.

I stedet for And… kan man skrive Moreover, Furthermore eller Additionally.

I stedet for So… kan man skrive Therefore, Thus eller Because of this.

Og husk, at der skal være komma efter biord som however, therefore og additionally, når de som her fungerer som en introducerende frase.

6. Sproglig præcision

Det er ikke et ideal for akademisk engelsk at formulere sig i lange sætninger. Tværtimod! Når man skriver på engelsk, er det særligt vigtigt at holde sine sætninger korte og præcise. Det gør den engelske tekst mere engelsk-lydende, og det styrker generelt formidlingen af opgavens faglige indhold.

Så undgå formuleringer som den følgende:

This is further backed up by other studies on the reading abilities of children, for example, Thomas Bartes conducted a study in 2003 on the reading abilities of children in Denmark comparing them to children in Spain, and it was found that Danish children seem to acquire their reading skills somewhat more slowly because of the opaque relationship between the spelling of the word and its pronunciation, which agrees with our study since it shows that it is easier for school children to learn writing systems with a simple relationship between sound and spelling.

En akademiker med engelsk som modersmål ville aldrig formulere sig så snørklet.

Deler man sætningskomplekset op i kortere sætninger og fjerner de unødvendige ord, fremstår pointen meget mere klar og tydelig:

This is backed up by Bartes (2003), who conducted a study to compare the reading abilities of children in Denmark and Spain. It was found that Danish children acquire their reading skills more slowly because of the opaque relationship between the spelling of the word and its pronunciation. This supports the results of our study, showing that it is easier for school children to learn writing systems with a simple relationship between sound and spelling.

Når man skriver på engelsk, er punktummet ens bedste grammatisk ven. De korte sætninger har den sidegevinst, at man som studerende med dansk som modersmål minimerer risikoen for at fare grammatisk vild i en lang og kompleks sætningskonstruktion på et fremmedsprog.

Læs mere om at skrive et godt og præcist akademisk engelsk her.

Læs mere om vores proofreading service her.