Hvad er et abstract?
5 tips til at skrive et godt abstract
Abstract! Hvordan skriver man et engelsk abstract? Hvad er det, hvad er formålet, hvad skal det indeholde, og hvor langt skal det være?
Et abstract er en kortfattet og præcis sammenfatning af det videnskabelige studie, der foldes ud i en akademisk opgave – det være sig en bacheloropgave, et kandidatspeciale eller en ph.d.-afhandling. Abstractet placeres forrest i opgaven.
Formålet med abstractet er at give andre et overblik over opgaven, så man på den baggrund kan vurdere, om den er relevant at studere nærmere. Abstractet skal således kunne forstås uafhængigt af opgaven.
Opgaven skal ikke refereres. Tænk på abstractet som en pixi-version af opgaven, der i et klart og tydeligt sprog sammenfatter studiets problemstilling, metoder, resultater og konklusioner.
Gå til eksempel på et abstract.
Abstractet som salgstekst
Lad os være ærlige!
Skriver man en bacheloropgave eller et speciale, vil det nok være de færreste, der oplever, at ens opgave kommer til at cirkulere rundt i diverse forskningsmiljøer. Af den årsag kan man mene, at kravet om et abstract i almindelige studieopgaver er absurd.
Abstractet skal ikke desto mindre skrives, så forskere under uddannelse, altså studerende, lærer, hvordan man gør, hvis man senere i sin karriere skal skabe interesse for et videnskabeligt studie, man har foretaget, eller for en artikel, man har forfattet på baggrund af studiet.
Er det tilfældet, er abstractet enormt vigtigt. Det er nemlig den tekst, der skal sælge ens forskningsprodukt til andre, fx til
- forskere, der søger viden inden for det relevante emne
- redaktører på videnskabelige tidsskrifter, der bruger abstractet til at vurdere en artikels relevans og nyhedsværdi
- konference- og kongresarrangører, der skal vurdere, hvilke videnskabelig studier der skal have taletid til arrangementet.
Uanset hvilken målgruppe, man henvender sig til, vil modtager være i en situation, hvor mange abstracts screenes med henblik på at finde de studier med den største relevans og kvalitet – og er der tale om en redaktør: den største nyhedsværdi.
Det er derfor vigtigt, at man tænker på abstractet som noget, der skal pitche ens forskning – altså sælge den til andre.
Det betyder ingenlunde, at man skal oversælge sit forskningsprodukt i et reklamelignenede sprog. Nej, men gør abstractet interessant med en god overskrift, en klar struktur og et klart sprog, der præsenterer essensen af din forskning.
5 tips til at skrive et abstract på engelsk
Her er 5 tips til, hvordan man skriver et godt abstract.
1. Kom i gang
Da abstractet er et koncentrat af opgavens indhold, bør det først skrives, når man er færdig med opgaven og kender til alle opgavens metoder, resultater og konklusioner. Undersøg på forhånd, om der er særlige retningslinjer for abstractets indhold og udformning på dit studie.
Inden man skriver abstractet, bør man lave en liste over det, der skal indgå i det, herunder problemformulering, metoder, teorier med videre. Det er også vigtigt, at man i abstractet anvender opgavens centrale faglige begreber.
Hav altid læseren i tankerne, når man skriver abstractet. Hvad er relevant for læseren? Måske læseren er en forsker eller en anden studerende, der er i gang med at sortere i en større materialesamling, hvori din opgave indgår. Hvad skal læseren vide for at kunne vurdere, om det videnskabelige studie, du har foretaget, indeholder relevant viden for det studie, læseren selv er i gang med?
Du bør også overveje, hvilken type abstract du skal skrive: et informerende eller et deskriptivt abstract?
2. Hvilken type af abstract: informerende eller deskriptivt?
Formålet med et abstract er altid det samme: at give et overblik over opgaven. Men bag dette formål findes to typer af abstracts: det informerende og det deskriptive. Man skal beslutte sig for, om man skriver det ene eller det andet.
Det informerende abstract fungerer som en koncentreret version af hele din opgave eller afhandling. Det informerer om alt i din opgave, herunder opgavens resultater. Denne type abstract er ofte længere end det deskriptive abstract.
Det deskriptive abstract præsenterer opgavens formål og metoder, men undlader resultaterne. Derfor er det deskriptive abstract – med en længde på typisk 100-200 ord – kortere end det informerende, der kan være op til en side eller mere.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Akademisk skrivning
Tips, tricks og guides om akademisk skrivning. Læs om problemformulering, diskussion, referenceteknik og meget andet.
Abstract
Abstractet er et uomgængeligt element i enhver akademisk opgave. Er du i tvivl?
Her er 5 tips til, hvordan man skriver et godt abstract.
Problemformulering
Problemformuleringen er et styringsredskab for hele den akademiske opgave. Læs mere om den gode problemformulering her.
Skrive på engelsk
Skal du skrive en akademisk opgave på engelsk? Vi har skrevet en række artikler om do's and don'ts.
Tjek vores engelske univers ud her.
Diskussion
Et obligatorisk element i alle opgaver er diskussionen af andre forskeres viden og teorier. Lær, hvordan man skriver en god diskussion.
Akademisk sprog
Akademisk sprog er klart, præcist og entydigt. Det er ikke tungt og komplekst. Læs om, hvad man skal ... og hvad man skal undgå.
Indledning
Dine bedømmere danner sig et indtryk af opgavens faglige niveau, allerede når de læser indledningen.
Sådan skriver man en indledning!
APA
APA's referencesystem er udbredt på danske uddannelsesinstitutioner. Det er også det system, vi henholder os til hos Opgavekorrektur.
Kildehenvisning
Det er afgørende at dokumentere sin opgave. Se, hvordan man kildehenviser til forskellige kildetyper fra websitet til antologien med 6 forfattere.
Litteraturliste
Men en litteraturlisten kan andre genfinde de kilder, der bruges i en opgave. Lær at opstille en litteraturliste korrekt jævnfør APA-standarden.
Citering
Det er vigtigt at følge en akademisk norm, når man citerer en kilde, og være konsevent i brugen. Lær alt at citere i akademiske opgaver her.
APA FAQ
Hvad betyder DOI? Hvordan henviser man til et website uden forfatter? Skal man bruge "ibid"? Hvordan laver man en henvisning med flere kilder?
Kommaregler
Kommareglerne er mange, og de volder et tilsvarende antal problemer. Reducér antallet af kommafejl ved at følge nogle enkle regler.
Kommatests
Det siges, at antallet af personer, der kan sætte komma 100 % korrekt, kan tælles på én hånd.
Tjek dine kommaskills i testene her.
Typiske fejl
Hos Opgavekorrektur retter vi tusindvis af sider år efter år. Vi ved derfor, hvor skoen trykker.
Læs om de fejl, vi retter flest af.
Punktopstillinger
Hvordan er det lige, man skriver en punktopstilling? Skal punkterne skrives med stort begyndelsesbogstav? Skal man sætte komma?
Empiri
Empirien i en akademisk opgave er alt det, man analyserer, og som danner grundlag for nye erkendelser.
Teori
Teori i en akademisk opgave bruges oftest til at gøre empirien 'forståelig'. Det er en grundantagelse eller en særlig vinkel, man analyserer empirien ud fra.
I en konklusion skal man konkludere! Det betyder, at man i konklusionen skal komme med et sammenfattende svar på sin problemformulering.
En redegørelse er en kortfattet, præcis og saglig gengivelse af det væsentlige i en sag, en tekst, en problemstilling, en teori, en periode m.v.
3. Strukturen
Et godt abstract følger en fast struktur. Mange abstracts følger den såkaldte IMRAD-struktur, der er en forkortelse for introduction, methods, results and discussion.
Men helt generelt kopierer strukturen i et abstract langt hen ad vejen opgavestrukturen. Man bør derfor komme ind på følgende:
A. Emne og problemstilling
Det er vigtigt, at du fra start tuner din læser ind på opgavens emne og det problemfelt, opgaven adresserer.
B. Baggrunden
Beskriv derefter – kortfattet – problemfeltets akademiske baggrund, fx ved at præsentere relevant forskning, der knytter sig til feltet.
C. Formål og problemformulering
Du har på de første 4-6 linjer præsenteret emnet/problemet og anden relevant forskning. Nu skal du definere dit eget projekt – nærmere bestemt formålet med din undersøgelse. Formulér det gerne meget konkret: Formålet med denne afhandling er at undersøge … (eller analysere, bestemme, evaluere, sammenligne, diskutere el. tilsvarende). Præsentér herefter din problemformulering. I et abstract skal du ikke fremhæve problemformuleringen med linjeafstand og/eller indryk.
Tip. Undgå formuleringen ”Denne opgave vil undersøge…” Det er jo ikke opgaven, der undersøger noget. Det er dig, skribenten, der har undersøgt noget. Og i forlængelse heraf er fremtidsformen også uheldig, idet studiet jo allerede er afsluttet på det tidspunkt, hvor man skriver abstractet.
D. Metode
Forklar derefter, hvordan du har besvaret problemformuleringen – altså forklar din metode. Du skal ikke redegøre grundigt for videnskabsteoretiske overvejelser og begrunde metodevalget dybt – men nævn metoden (eller metoderne) kort.
E. Resultater og konklusion
Fra præsentationen af metoden bevæger du dig nu videre til resultaterne. Beskriv resultatet af dine undersøgelser – og hold dig til de væsentlige resultater, der understøtter den overordnede konklusion på undersøgelsen. Har man resultater, der peger i en anden retning, må de gerne nævnes også. Det højner troværdigheden og gør det muligt for læseren at tage stilling til undersøgelsen på et mere oplyst grundlag.
Herefter kan du konkludere på opgavens hovedspørgsmål: Hvad er svaret på opgavens problemformulering? Læseren skal sidde tilbage med en klar forståelse af, hvad der er studiets centrale pointer og væsentligste fund.
Andet
Hvis din undersøgelse rummer væsentlige begrænsninger eller fejlkilder, er det god skik at omtale dette i abstractet. Man kan også overveje at slutte af med et fremadrettet perspektiv: Hvad kan man bruge resultaterne til, og hvad kan fremtidige studier inden for emnet med fordel fokusere på? Men husk, at det kun er relevant, hvis det indgår i din opgave. I abstractet skal der ikke være information, der ikke indgår i opgaven.
4. Verbers tid i abstractet
I abstractet skal du holde dig til at skrive i nutid, førnutid eller førdatid:
- Eksempel 1: Dette projekt har til formål …
- Eksempel 2: Vores undersøgelser har vist …
- Eksempel 3: Semistrukturerede interview blev gennemført på …
- Eksempel 4: Analysen viser, at …
Det helt afgørende er, at man ikke formulerer sig i fremtid:
- Denne opgave vil …
- Metodisk vil vi …
Fremtid dur ikke, al den stund undersøgelsen er afsluttet.
5. Sproglig præcision i abstractet
Abstractet er et læsevenligt kondensat af hele opgavens indhold. Det kalder på sproglig præcision i udformningen:
- Undgå indforståede forkortelser.
- Inddrag ikke tabeller, skemaer, billeder og andet grafik.
- Henvis ikke til kilder.
- Brug afhandlingens nøgleord og centrale begreber/fraser, men undgå, at abstractet bliver ulæseligt for menigmand.
- Brug begreber, der kan tænkes at blive brugt som søgetermer i søgninger på diverse online-databaser, så abstractet bliver fundet. Her er det særligt vigtigt, at din titel på abstractet er fængende og rummer opgavens centrale nøglebegreber.
- Definér ikke de centrale fagbegreber i abstractet – det gør man inde i opgaven.
- Bliv ikke for specifik og detaljeret. Skær alt det overflødige fra, så hver eneste sætning udtrykker en hovedpointe.
- Brug et akademisk sprog med fagudtryk, men undgå lange, komplekse sætningskonstruktioner.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Akademisk sparring
Vi tilbyder akademisk sparring, når du skal skrive en længere opgave. Vi hjælper dig med det, du har brug for, og giver konkret feedback på, hvordan du kan forbedre din opgave.
Korrektur af speciale
Sproget indgår i bedømmelsen. Derfor er et godt sprog i specialet vigtigt. Opgavekorrekturs korrekturlæsere er professionelle sprogfolk med lang erfaring i akademisk korrektur.
Korrektur af BA-opgave
Bachelor-opgaven er den første store akademiske opgave, man skal skrive. Kom godt i gang med et fejlfrit og flydende opgavesprog. Få udført professionel akademisk korrekturlæsning.
Korrektur af ph.d.
Korrektur af en ph.d.-afhandling kræver en korrekturlæser med stor akademisk erfaring. Det får man hos Opgavekorrektur. Vi er eksperter i akademisk korrektur.
Transskribering
Interviews udgør den kvalitative empiri i mange akademiske opgaver.
Vi transskriberer dine lyddata hurtigt, datasikkert og billigt.
Abstract eksempel
Abstractet herunder er et godt eksempel på et abstract. Sprogbrugen er præcis, strukturen er god, og længden er passende.
Abstractet er lånt fra en specialeopgave på jura-studiet. Det faglige område influerer på indholdet, men i store træk følger abstractet skabelonen, som vi har beskrevet i ovenstående.
I det følgende kommenteres på abstractets afsnit enkeltvist.
Afsnit 1+2
I abstractets første to afsnit præsenteres emnet (hvad) og det tilhørende problemfelt (hvorfor), nemlig kryptovalutaers destabiliserende virkning på det traditionelle finansielle system.
Det er – alt i alt – en stærk åbning, der ikke bare præsenterer emnet, men som også begrunder behovet for studier, der kan bidrage til at afhjælpe problemet. Den undersøgelse, skribenten foretager med sin egen opgave, er hermed motiveret.
Skribenten kunne have valgt at redegøre kortfattet for tidligere studier som supplement til motiveringen af eget studie.
Afsnit 3
Efter introduktionen til emnet og problemfeltet præsenteres opgavens problemformulering i afsnit 3. Bemærk den fine sammenhæng mellem introduktionen og den konkrete problemformulering.
Afsnit 4
I afsnit 4 forklarer skribenten, hvordan problemformuleringen bliver besvaret. Det er abstractets metodeafsnit.
Man kunne mene, at metodeafsnittet er til den korte side. I de fleste abstracts uddyber man arbejdsgangen og vejen frem mod målet, altså metoden. Men stilen i dette abstract er generelt ordknap og præcis. Metoden antydes, den uddybes ikke, og det fungerer fint i den konkrete sammenhæng.
Afsnit 5
I afsnit 5 præsenteres analysens væsentligste resultater. Den meget fyndige og præcise sproglige stil er helt gennemført. Resultaterne fremhæves, men i en form, der opmuntrer læseren til at dykke længere ned i opgaven for nærmere studier.
Afsnit 6
Som en logisk følge af analysens fund drager skribenten en konklusion i afsnit 6. Bemærk, at konklusionen er et meget eksplicit og klart svar på opgavens problemformulering. Opgaven fremstår derfor velargumenteret og sammenhængende.
Afsnit 7
I afsnit 7 varsles, at specialet afslutningsvis giver en række konkrete løsningforslag til problemfeltet. Det er en stærk afslutning, idet specialet ikke blot er diagnosticerende, men også problemløsende.
Det er uklart, hvorfor skribenten ikke antyder, hvad løsningsforslagene går ud på. Det havde været naturligt i forlængelse af de øvrige afsnit.
Helt generelt er det et eksempel på et velstruktureret og veldisponeret abstract, der kort og klart leverer de informationer, en anden forsker skal bruge for at vurdere, om undersøgelsen er relevant.
Har du brug for hjælp til abstractet?
Hos Opgavekorrektur er vi specialister i akademisk skrivning, og vi kan hjælpe dig med alle dele af din opgave, også abstractet.
Vi kan ikke skrive abstractet for dig, men vi læser det gerne igennem og giver feedback på, hvorvidt det overholder kravene til et abstract i en større akademisk opgave, fx et bachelorprojekt, et kandidatspeciale eller en ph.d.-afhandling.
Vi tilbyder akademisk sparring på alle opgavens elementer, enkeltvist eller sammen. Sparringen fungerer typisk således, at kunden indsender de kapitler, man ønsker at få vejledning på, hvorefter vi læser kapitlerne igennem og skriver en grundig feedback med fokus på opgavens styrker og svagheder, ligesom kunden får retningslinjer for, hvad der skal ændres for at give opgaven et akademisk løft.
Du kan læse mere om akademisk sparring her.
Abstracts skrives typisk på engelsk, og hvis du blot ønsker en grundig korrekturlæsning af abstractet, så gør vi naturligvis gerne det.
Professionel akademisk korrekturlæsning
Abstractet er én ting. Noget andet er at udføre korrektur på en hel opgave på 50 eller måske 120 sider. Det tager tid, og det flytter fokus fra indholdet til sproget. Derfor er der mange, der får hjælp af en studiekammerat eller et familiemedlem til at rette opgaven igennem.
Det er en god og sikkert billig løsning. Men det er også billigt at få en højtuddannet akademiker til at udføre professionel korrekturlæsning på din opgave. Hos Opgavekorrektur ligger priserne på mellem 22 og 35 kr. pr. normalside.
Hvad får man for det?
Jo, du sikrer dig, at din opgave er fejlfri. Hvis du vælger plus-pakken, omformulerer vi også sproget, så det bliver mere præcist og klart – ja, mere akademisk i stilen. Du får også en række kommentarer til sproget, fx med forslag til omformuleringer eller pointering af uklarheder, ligesom din henvisningsteknik og litteraturliste gennemgås for afvigelser i forhold til APA-normen. Og som prikken over i'et skriver vi en feedback, der samler op på de betragtninger og overvejelser, korrekturlæseren har gjort sig under arbejdet.
Du er meget velkommen til at skrive til mail@opgavekorrektur.dk, hvis du har spørgsmål til vores korrektur-service.
FAQ