Korrekturlæsning er kort og godt læsning af en tekst med det formål at rette dens fejl.
Den ”klassiske” korrektur indbefatter rettelse af slåfejl, stavefejl, tegnsætningsfejl og kongruensfejl. En mere omfattende korrektur vil også tage højde for tekstens formalia, ordvalg, sprogbrug og syntaks.
Denne fremstilling bygger på det brede og omfattende korrekturbegreb. Udgangspunktet er, at man – ud over at rette slåfejl, stavefejl, tegnsætningsfejl og kongruensfejl – også skal forholde sig til tekstens kontinuitet, sproglige konsekvens, henvisninger, ordvalg, syntaks og uklart sprogbrug.
Det bliver for omfattende at beskrive samtlige fejltyper og fokusområder her. Men vi giver i denne artikelserie en indføring i korrekturlæsningen som håndværk – om dens vilkår, teknikker, forudsætninger og retningslinjer.
- Kap.1: Introduktion
- Kap. 2: Norm og fejl
- Kap. 3: Skøn
- Kap. 4: Viden
- Kap. 5: Tempo
- Kap. 6: Strategier
- Kap. 7: Retteteknikker
- Kap. 8: Fejl, der ikke bør rettes
- Kap. 9: Faktatjek
- Kap. 10: Korrekturlæsningsfejl og -udmattelse
Artiklerne er skrevet af en af Opgavekorrekturs dygtige korrekturlæsere, Emil Gosch Johansen. Emil er både akademisk korrekturlæser, transskribent og forfatter. Han har skrevet talrige artikler om akademisk skrivning, og han har udgivet digtsamlingen På evighedens vinger.
Og nu har han altså også givet sig i kast med at skrive om korrekturlæsningens svære kunst.
God fornøjelse.
Fortsæt til Kap. 2: Norm og fejl.