Akademisk transskribering

Transskribering af lyddata

Mange projekter, opgaver og afhandlinger bygger på kvalitative lyddata, der skal transskriberes. Det kan være alm. interviews, ekspertinterviews, fokusgruppeinterviews eller måske optagelser af naturlig tale, der skal bruges til sociolingvistiske eller grammatiske studier.

Hos Opgavekorrektur har vi specialiseret os i transskribering af kvalitative data – som oftest interviewdata – og vi udfører arbejdet sikkert, billigt og effektivt.

Vi opfatter transskribering som et håndværk, der kræver erfaring og en solid sproglig og faglig baggrund. Det er en tillidssag, når nogen lægger deres data i hænderne på os, og vi behandler dem altid professionelt og leverer udskrifter af høj kvalitet.

Tidskrævende proces

Transskribering er en nødvendig, men meget tidskrævende proces: Nødvendig, fordi det kan give et bedre overblik over datamaterialet til analysen, og fordi der måske er krav om, at data skal vedlægges opgaven eller afhandlingen i bilag, og tidskrævende, fordi det selvfølgelig tager tid at omsætte tale til tekst. Man kan typisk transskribere mellem 10-15 minutters tale i timen – tidsforbruget afhænger dog af en række faktorer.

Men at det tager tid, er sikkert, og derfor vælger mange at 'udlicitere' den del af arbejdet til en ekstern part som Opgavekorrektur.

Transskriberingshastighed er ikke kun et spørgsmål om, hvor hurtig man er på tasterne. Mange tror, at fordi man er nogenlunde ferm på tasterne, så kan man lynhurtigt transskribere. Men det er ikke altid, det hænger sådan sammen. Andre faktorer, som fx hvilke programmer og software, man har til rådighed, kvaliteten af lydoptagelsen og ikke mindst hvilken metode, man transskriberer efter, er altafgørende for tidsforbruget.

Verbatim transskribering

Betegnelsen ”verbatim transskribering” bruges i praksis om flere forskellige transskriberingsmetoder. Men grundlæggende handler verbatim transskribering om at gengive talen ordret – altså ord for ord, som de siges.

I mange akademiske projekter, hvor man transskriberer lyddata, vil det være tilstrækkeligt med en ”ren” verbatim transskribering. Det er en form for transskribering, hvor man fokuserer på ”indholdsord”. Det vil sige, at man udelader gentagelser, tøven m.m. og altså får en mere ren udskrift, der minder om skriftsprog.

Denne form for ren transskribering kan ofte anvendes i projekter, hvor man især er interesseret i hvad, der siges i data, og ikke så meget hvordan det siges.

Fordelen ved denne form for transskription er, dels at selve processen er hurtigere, og dels at lydudskriften i sidste ende er mere læsevenlig og lettere at citere meningsfuldt. Ulempen er, at det i nogle tilfælde kan være svært at vurdere, hvorvidt fx pauser, tøven, gentagelse, rettelser eller andet egentlig er relevant, i forhold til hvad der bliver sagt. Derfor anbefaler mange metodehåndbøger også en form for transskribering med en højere detaljeringsgrad. 

Få et tilbud!

Akademisk transskribering for forskere, studerende og andre

Har du ikke tid til at transskribere dine interviews? Få et uforpligtende tilbud. Særlig rabat til SU-studerende.

Opgavekorrektur – specialister i akademisk transskribering.

KONTAKT OS
Skriv, ring eller sms.

+45 93908933
mail@opgavekorrektur.dk

Verbatim med højere detaljeringsgrad i udskriften

I mange tilfælde er der brug for en højere detaljeringsgrad, fx fordi det er et metodisk krav, eller fordi der kan være interessante ”informationer” til brug for analysen gemt i fx pauser, tøven, gentagelser eller lignende. I det tilfælde vil man udføre en verbatim transskribering, hvor man fx annoterer talesprogsfænomener som pauser, gentagelser, fyldord (øh m.m.) eller fx overlappende tale, afbrydelser el.lign. I det tilfælde nedskrives teksten altså, som den fremstår i lydform. Eller med andre ord: Alt, hvad der bliver sagt, skrives ned.

Det er en mere tidskrævende transskriberingsform, men til gengæld er den også mere tro mod forlægget. Hvis man ikke selv transskriberer sine data, kan denne metode også være en fordel, da man i højere grad får en fornemmelse af samtalen (interviewet, m.m.), som den rent faktisk forløb, og man kan så i analysen tage højde for eller ignorere forskellige fænomener.

Ekstrem detaljeringsgrad

I nogle tilfælde har man brug for informationer om andre nonverbale fænomener i analysen.

Her noteres udover ovenstående også forskellige nonverbale eller ikke-sproglige elementer, som fx latter eller (efter)tryk eller andre fænomener, som kommer til udtryk. Nogle kalder den metode for ”ægte” verbatim transskribering.

I mange tilfælde er alle disse informationer overflødige, men i andre er de nødvendige for analysen. Det afhænger af formålet med undersøgelsen og de faglige metoder og teorier, man arbejder indenfor.

Et eksempel på denne transskriberingsmetode er Jeffersons system (opkaldt efter Gail Jefferson, der har udviklet systemet). Mens denne transskriberingsmetode for nogle vil være alt for detaljeret og medtage fænomener, der slet ikke er relevante for analysen, vil den i andre projekter være hensigtsmæssig. Og i andre projekter igen, vil den måske være utilstrækkelig, da metoden ikke inddrager fænomener som fx blikretning, gestik, etc., der kan være relevante fænomener i nogle undersøgelser.

Her vil man så typisk også arbejde med audiovisuelle formater frem for kun lydoptagelser.

Sådan får du de bedste data (og sådan kan du spare tid og penge)

Uanset om man vælger selv at kaste sig ud i transskriptionen, eller om man vælger Opgavekorrektur til at transskribere sine lydfiler, er der en række faktorer, man med fordel kan være opmærksom på allerede i forberedelses- og ikke mindst optagelsesfasen. Man kan – i sidste ende – spare både tid eller penge, men ikke mindst får man ganske enkelt data af en meget højere kvalitet – noget, der jo også spiller ind på kvaliteten og validiteten af ens projekt.

Når man fx interviewer, er man ofte optaget af at få stillet de rigtige spørgsmål. Med andre ord er man optaget af samtalen – og derfor mindre opmærksom på det tekniske udstyr. Mange oplever dog – vi har i hvert fald ofte oplevet det hos Opgavekorrektur – at det, der var soleklart, da man interviewede, bliver sløret eller uklart, når man bagefter lytter til optagelsen. Derfor er der en række lavpraktiske ting forbundet med optagelsen og den efterfølgende transskribering, som vi anbefaler, at man er opmærksom på:

1. Udstyr: Jo bedre kvalitet, desto bedre optagelse. Sådan er det. Det være sagt, så kan man ofte opnå glimrende optagelser med fx en telefon eller en diktafon, især hvis der er tale om interviews med kun én person (udover intervieweren selv).

2. Mikrofonens placering: Ofte bliver mikrofonen placeret tæt på respondenten, men lidt længere fra intervieweren. Afhængigt af, hvor god mikrofonen er, er konsekvensen ofte, at det, intervieweren siger, bliver utydeligt og svært at høre, når man skal transskribere. Men når man transskriberer, er spørgsmålet absolut lige så vigtigt som svaret! Når noget er utydeligt i en optagelse, betyder det ofte, at man må lytte til det i hvert fald to eller tre gange og nogle gange flere, hvilket forlænger transskriptionstiden betydeligt! Og konsekvensen er i nogle tilfælde, at man må notere, at der er tvivl om, hvad der bliver sagt, eller simpelthen må skrive ”utydeligt”, hvis man ikke kan afkode, hvad der bliver sagt. Dette er naturligvis uhensigtsmæssigt, ikke mindst hvis citatet er centralt for opgaven. Så sørg for, at mikrofonen optager alle deltagere lige tydeligt.

3. Baggrundsstøj: Når man er midt i en samtale, kan man ofte relativt nemt filtrere evt. støj fra, men det kan være meget sværere, når man sidder med lydfilen og skal transskribere, hvor selv den mindste støj mange gange kan blive så dominerende, at man må lytte til en sekvens flere gange (læs: tidsforbruget stiger væsentligt) eller i værste fald slet ikke kan høre, hvad der bliver sagt.

4. Utydelig tale: Mumlen, stærk dialekt, accent eller andet. Hvis intervieweren eller respondenterne taler utydeligt eller med meget stærk dialekt eller accent tager det længere tid at transskribere optagelsen. Hos Opgavekorrektur har vi en del erfaring med transskribering og er ret ferme til både forskellige dialekter og accenter, men i nogle tilfælde oplever vi, at noget bliver utydeligt og for svært at afkode. Ofte oplever man også dette i interviewsituationen, men mange finder det lidt svært at spørge ind til, hvad der er blevet sagt eller evt. gentage, hvad man har hørt, og få det bekræftet, selvom man måske også i interviewsituationen kommer lidt i tvivl. Men det kan godt betale sig. Hvis du er lidt i tvivl i interviewsituationen, så vil det med garanti blive svært at afkode, når det skal transskriberes. Derfor bør du som interviewer bede respondenten tale højt og tydeligt, og bede respondenten gentage udsagn, der er utydelige.

5. Udstyrs-test: Sidst, men ikke mindst, et helt lavpraktisk råd, der har reddet mange projekter: Sørg altid for at teste udstyret. Uanset om interviewet er face-to-face, over telefonen eller måske via en onlineplatform, så test på forhånd, hvordan optagelsen virker!

Læs mere om transskribering af interviews på vores søstersite: textservice.dk

Få et tilbud!

OPGAVEKORREKTUR

Opgavekorrektur er et online tekstbureau. Vores kerneområder er akademisk korrekturlæsning og transskribering. Vi tilbyder kvalitet i arbejdet, lave priser og god kundeservice.

KONTAKT OS
Skriv, ring eller sms.

+45 93908933
mail@opgavekorrektur.dk
Facebook