5 tips til korrektur

Det er de færreste, der selv med en beslutsom og ihærdig korrekturindsats kan nedbringe fejlprocenten til nul. Men du kan alligevel selv gøre en hel del for at reducere antallet af fejl i din opgave. Det er slet ikke usandsynligt, at du kan spotte og rette 5-10 fejl pr. side.

Her får du 5 tips til korrektur:

1. Afsæt masser af tid
2. Forstør ordene
3. Læs højt
4. Stavekontrol
5. OBS på klassiske fejl.

-

Tip 1 Afsæt masser af tid

Det er normalt, at man koncentrerer al sin energi på arbejdet med at løfte opgavens faglige kvalitet ... og først overvejer sproget 5 minutter i aflevering. Det er en uheldig disposition, for den studerendes stave- og formuleringsevner indgår altid i bedømmelsen.

Derfor skal korrekturen have tid. 

Du skal regne med, at en grundig korrekturlæsning af en opgave på fx 30 sider tager et par dage. Omfanget afhænger naturligvis af det sproglige niveau i din opgave, men alligevel: AFSÆT GOD TID TIL KORREKTUR. Det lønner sig.

Tip 2 Forstør ordene

Det er så simpelt, at man ikke tænker over det. Men chancen for at spotte en fejl i sin egen opgave er dobbelt så stor med dobbelt skriftstørrelse. Derfor er det en god idé at markere hele opgaven og sætte skriftstørrelsen op fra fx 12 til 18, inden du læser korrektur.

Med en lille skriftstørrelse er stavfejlene svære at spotte.

Med en stor skriftstørrelse er stavfejlene lette at spotte.

Slåfejl laver vi alle, og det er uhyre let at komme til at læse hen over dem, når man arbejder med sin opgave. Netop slåfejl er en af de fejltyper, som metoden forstørret skriftstørrelse virker bedst på. 

Det handler om at tvinge sig selv til at fokusere på sproget i stedet for indholdet. Med en stor skriftstørrelse peger sproget på sig selv.

Tip 3 Læs højt

Det er let at stirre sig blind på sin egen opgave, som man i sagens natur kender bedre end sin egen bukselomme. Man kommer til at læse 'hen over' fejl, fordi man ved, hvad der står ... eller tror, man ved, hvad der står.

ALLE laver fejl – selv de dygtigste skribenter kan ikke undgå slåfejl, sjuskefejl, lidt kommaproblemer og enkelte stavefejl.

Derfor er det en rigtig god idé at læse opgaven højt for sig selv – meget langsomt og gerne overartikuleret, altså med tydelig udtale. Det tvinger læsetempoet ned, og det betyder, at du bliver mere fokuseret på det enkelte ord og dermed bedre til at spotte en eventuel fejl i ordet.

En anden rigtig god grund til at læse opgaven højt for sig selv er, at man ofte bliver opmærksom på dårlige formuleringer. Man ser dem ikke på skærmen, men når der kommer lyd på, vil de dårlige formuleringer skurre i ørerne.

Så læs teksten højt for dig selv – langsomt og tydeligt.

Tip 4 Stavekontrol

Guderne skal vide, at stavekontrollen i Word ikke er vejen til et sprogligt himmerige. Men stavekontrollen er bedre end sit rygte. Brug den, men brug den kritisk.

Stavekontrollen peger altid på sproglige forhold, der er værd at kigge nærmere på. Den vil spotte mange af slåfejlene, og kontrollen vil reagere på ord, den mener er bøjet forkert.

Stavekontrollen vil med sikkerhed finde en håndfuld reelle fejl, som du uden videre vil være i stand til at rette.

Stavekontrollen virker på den måde, at den sammenligner alle de ord, den 'ser', med den ordbog, den trækker på. Hvis stavekontrollen ser et ord i en opgave, som den har på lager i sin egen ordbog, antager den, at ordet er stavet korrekt.

Den metode har imidlertid en slagside. I sætningen Organisationen gennemføre en ændring af stor værdig eksisterer 2 graverende stavefejl, gennemføre og værdig. Gennemføre er bøjet forkert. Det er en fejl i nutids-r. Værdig er en såkaldt hyperkorrektion. Det korrekte ord i sammenhængen er værdi. Men begge fejl klarer frisag hos stavekontrollen, fordi den kan genkende begge ord fra sin ordbog.

Så nej, stavekontrollen er ikke svaret på alle vores bønder. Var den det, ville den markere ordet bønder som en fejl. Det gør den ikke, selvom den korrekte stavemåde her er bønner.

Brug stavekontrollen, men brug den kritisk.

Moderne stavekontroller indeholder også en grammatikkontrol. Den bør man også aktivere, for i en lang opgave vil grammatikkontrollen med sikkerhed spotte nogle fejl, du selv har overset. Grammatikkontrollen vil fx reagere på komma foran verber bøjet i infinitiv, altså at spise, at formulere eller at undersøge. Her skal nemlig ikke sættes komma.

Grammatikkontrollen vil også reagere på dobbelt mellemrum mellem ord, udvalgte ordstillingsfejl og lille begyndelsesbogstav – blot for at nævne et lille udvalg af kontrollens muligheder.

Tip 5 OBS på de klassiske fejl

Antallet af sproglige fejltyper i studieopgaver er stort og varieret. Men der er særligt tre fejltyper, der virker som en rød klud i ansigtet på censor. Hvis du får styr på dem, kan du reducere det samlede antal fejl betydeligt, og du kan gøre censor meget gladere.

Fejltype 1. Sammensætninger

Ord som hjertetransplantation, myndighedskrav og analyseobjekt er alle sammensat af to ord, men skal ALTID skrives i ét. Reglen er den, at ...

... hvis ordet kan bøjes, skal det skrives i ét ord.

Man kan bøje ordet hjertetransplantation: En hjertetransplantation, hjertetransplantationen, flere hjertetransplantationer, alle hjertetransplantationerne. Derfor skrives det i ét ord.

Så langt, så godt.

Men vær opmærksom på, at nogle sammensætninger også fungerer adskilt. Et ord som gammelmandssukkersyge refererer til en specifik sygdom, nemlig diabetes 2. Men hvis du skriver gammel mands sukkersyge er der ikke tale om en specifik version af sukkersyge, men om sukkersygen hos en specifik person.

Både gammelmandssukkersyge og gammel mands sukkersyge giver mening. Her er reglen den, at sammensætninger, hvor trykket ligger på første ord, skrives i ét: Gammelmandssukkersyge. I frasen gammel mands sukkersyge ligger trykket ikke på det første ord, men på det sidste, her sukkersyge. Derfor skrives det ikke i ét ord.

Læs mere om sammensætninger her.

Fejltype 2. Verbers bøjning

Verber, altså udsagnsord, der står i nutid, ender altid på bogstavet -r: Hovedpersonen overvejer, markedet retter sig, populationen uddør og så videre.

Problemet opstår, når endelsen -r er svær at høre: Aktierne reagere(r) på dårlige nyheder, partiet ændre(r) politik, forskere verden over diskutere(r) klimaforandringer og så videre. 

Hvis du har problemer med nutids-r, er du ikke alene. Det er en meget typisk fejltype. Man udelader -r'et, når det ikke kan høres. Men lige så typisk fejlen er, lige så let er den at korrigere.

Reglen er den, at alle regelmæssige udsagnsord, der står i nutid, ender på -r.

Når du læser korrektur, skal du derfor være særligt opmærksom på udsagnsordene. Alle de udsagnsord i din opgave, du kan sætte et 'jeg' foran, skal ende på bogstavet -r: Jeg reagerer, jeg ændrer, jeg diskuterer. 

Er du stadig i tvivl, kan du erstatte udsagnsordet med et andet, hvor endelsen er tydelig hørbar. Jeg reagere eller jeg reagerer? Hvis man erstatter ordet reagere med løbe, er man ikke længere i tvivl. Alle kan høre, at jeg løbe er forkert. Derfor er det også forkert at skrive jeg reagere.

Udsagnsord i nutid ender nemlig altid på -r.

Læs mere om verbers bøjning og r-problemer her.

Fejltype 3. Tegnsætning

Mange kommafejl trækker ned, men som censor har man lært at affinde sig med et vist antal kommafejl på hver side. Vi ser dog ofte 20-30 kommafejl på hver side, og det er trods alt for mange. Derfor er det en god idé at sætte sig grundigt ind i, hvordan man sætter komma. Vi har skrevet en brugervenlig guide til de danske kommaregler. Guiden giver dig 8 komma-hacks, der vil reducere antallet af kommafejl markant.

Men som sagt, et vist antal kommafejl er acceptabelt. Men det er svært at leve med punktum-fejl. Punktummet er betydningsmæssigt et vigtigt tegn, der deler teksten op i meningsfulde helheder. Derfor kan punktum-fejl forstyrre meningen og gøre sproget sværere at forstå.

Det kalder på en problemløsning. Du får bedre styr på punktummet ved at følge denne enkle regel.

Der skal sættes punktum mellem to sætninger, hvis du kan forbinde de to sætninger med bindeordet og eller bindeordet men. 

Lad os se på et eksempel: "Det samlede antal studerende på uddannelsen er svagt faldende. Det påvirker uddannelsens økonomi negativt. Heldigvis er der faktorer, der trækker i den anden retning."

Teksten her består af tre sætninger, adskilt af to punktummer. Punktummerne SKAL være der, fordi man kan erstatte dem med bindeordene og og men: "Det samlede antal studerende på uddannelsen er svagt faldende, og det påvirker uddannelsens økonomi negativt, men heldigvis er der faktorer, der trækker i den anden retning."

Det er værd at bemærke, at de tre sætninger her adskilles af komma. Hvis der rent faktisk står et og eller et men, skal der altså ikke sættes punktum, men komma.

Reglen kan også bruges i de tilfælde, hvor du er usikker på, om to sætninger skal adskilles af et komma eller et punktum. Det kunne være sætningen her: Man skal være skeptisk overfor statistik, der bruges til at retfærdiggøre besparelser. Sætningen består af en hovedsætning og en bisætning, adskilt af et komma. Man ikke kan erstatte kommaet med et og eller et men, og derfor skal der IKKE sættes punktum. 

Ingen regel uden undtagelser. Det gælder også her.

Men har du problemer med punktummer, og følger du reglen, vil du kunne reducere antallet af punktum-fejl i din opgave.

Du kan læse mere om de typiske sproglige fejl på sproget.dk.